Toshibas actionkamera får selfie-stang

Og der kommer meget andet tilbehør, som skal hente mere ud af hvert øjeblik.

Toshiba lancerer en mængde tilbehør til sit Camileo X-Sports actionvideokamera. For at give endnu mere ejerglæde og udvide brugsområderne kommer der nu både teleskopstang, sugekopfæste, klemfæste, en såkaldt flydende kamerastang og et tilpasset rejseetui – ideelt for alt fra koncertgængere og ferieglade, til sportsentusiaster og adrenalinjunkies. De nye tilbehørsprodukter vil kunne købes separat ved siden af det eksisterende udvalg og det tilbehør, som følger med kameraet.

Teleskopstang for enklere selfies
Den nye teleskopstang gør det muligt at filme sig selv eller få overblik over publikum på en musikfestival fra et helt andet perspektiv. Med et fuldt justerbart hoved med 360-graders kamerarotation kan man dokumentere mere af sin verden. Den maksimale længde på 94 cm gør, at filmningen kan løftes til et nyt niveau. Bogstavelig talt.

Sugekopfæste til glasoverflader
Med sugekoppen kan du montere dit Camileo X-Sports-videokamera på et bredt udvalg af glasoverflader – eller hvad med at klaske kameraet på motorhjælmen på en bil for hæsblæsende fartoptagelser? Fæstet, som også fungerer sammen med sportshuset, giver et sikkert greb, og Toshiba lover fuld tryghed for, at kameraet ikke falder af.

Klemfæste for udendørsaktiviteter
Et praktisk klemfæste lader dig montere Camileo X-Sports-videokameraet på en række genstande og er ideelt til brug under aktiviteter som cykling, roning og skiløb. Klemfæstet tillader montering på objekter i mange former og størrelser, også ujævne og tynde genstande.

Flyende kamerastang for oplevelser i vandet
Den flydende kamerastang holder Camileo X-Sports-videokameraet flydende, hvis det havner i vandet. Med et praktisk håndtag, stikker den flydende enhed op af vandet og er med sin knaldgule farve enkel at få øje på. Et justerbart armbånd sørger for, at brugere ikke misser et eneste øjeblik – hvad enten de er på i vandet eller ej.

Bæreetui holder udstyret samlet
Det nye X-Sports-bæreetui giver plads til alt medfølgende tilbehør, og betyder, at du let kan holde alt kameraudstyret samlet på et sted.

Selve kameraet
Camileo X-sport-videokameraet, som blev lanceret tidligere i år, er lavet til at filme specielt actionfyldte øjeblikke. Ultra-vidvinkelobjektiv og en 2-tommers LCD-skærm giver fuld oversigt over optagelsen, som kan vises i Full HD indtil 60 frames i sekundet. Kameraet leveres med et udvalg af tilbehør, herunder klemfeste og fjernbetjening. Når Camileo X-Sports er monteret i sit hus, er det vandtæt ned til 60 meters dybde.

Den nye tilbehørsserie til Camileo X-Sports bliver tilgængelig i løbet af fjerde kvartal 2014. Priser er ikke oplyst.

toshiba.dk

Les videre
Exit mobile version