Nyhed

Technics udvider med trådløs lyd

Den kommende Ottava S SC-C50 er Technics’ mere overkommelige alternativ til testvinderen i Lyd & Billede.

(Foto: Producent)

Da vi testede f SC-C70, tog den os med storm. Den er egentlig mere end en højttaler, den er faktisk et helt anlæg. Med både cd-afspiller, DAB+ radio og streaming.

Den nye Ottava S SC-C50 har ikke cd-afspiller og er en ren bordhøjttaler med multirumsfunktionalitet, men propfuld af højttaler-enheder indvendig. Under den buede front finder man en subwoofer, tre mellemtoner og tre diskanter, vinklet for bedre spredning og stereoeffekt.

(Foto: Technics)

Stemmestyring

Technics bruger fire af deres såkaldte JENO Engines til at drive højttaleren, som har indbygget Load Adaptive Phase Calibration (LAPC). LAPC måler frekvenskarakteristikken og tilpasser sammen med Space Tune lyden til det rum, højttaleren står i.

S SC-C50 har Google Chromecast indbygget, og på markeder, hvor det understøttes, kan man ved hjælp af Google Assistant give talekommandoer til højttaleren. Som også er udstyret med USB-indgang, Bluetooth, Spotify, Tidal og understøttelse af netværksafspilning.

Her kan man også styre afspilningen fra mobilen og programmere ni genvejsknapper, der kan starte afspilning af playlister, skifte til en foretrukken internetradiostation eller Chromecast, med et enkelt knaptryk.

S SC-C50 måler 37,5 x 22 x 19,7 cm og er ikke nogen stor sag. Den er i øvrigt udstyret med optisk indgang til tilslutning af tv samt analog lydindgang og Ethernet til netværkstilslutning.

Les videre
Exit mobile version