TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

CES 2019: 98 tommers 8K-tv fra Sony

8K er i vælten i år, og Sony udsender to modeller: En på 85 og en på 98 tommer! Nye OLED-modeller er også på vej.

Skrevet af / 08/01/2019 - 12:58
CES 2019: 98 tommers 8K-tv fra Sony

MASTER Series Z9G er navnet på de nye tunge drenge fra Sony med 8K-opløsning! Det er meget kostbare LCD-tv’er, som selvfølgelig får HDMI 2.1, så de rent faktisk også understøtter fremtidigt indhold med 8K-opløsning.

Sonys egen X1 Ultimate-processor er på plads indeni for at trylle guld ud af billedpanelet, og såkaldt Backlight Master Drive betyder ægte bagbelyst LED med masser af forskellige individuelle zoner for optimal kontrol over lys og sortniveau.

Vi har ikke fået opgivet, hvor mange zoner der anvendes på Sony 8K, men på CES 2016 blev der fremvist en 85-tommer med samme teknologi, hvor det blev sagt, at den havde over 1.000 bagbelysningszoner.

Vi fik lov til at beskue herlighederne, og ud fra hvad undertegnede kunne se, var billederne superskarpe med ekstrem dybdefølelse og farverigdom. 85-tommeren ville også have set mere end stor nok ud, hvis det ikke var, fordi den blev “dwarfed” af 98-tommeren ved siden af!

Også i år får vi nye OLED-tv’er, i form af serierne A8G og A9G. Hver af dem tilbydes i 65 og 77 tommers versioner. Afbildet er 65A9G. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Kommer til sommer

Vi har ikke fået priser på tv’erne at vide, men det ville ikke overraske os, hvis man kunne få en Tesla Model 3 til mindre end, hvad det største af dem vil koste. Begge tv’er – som i øvrigt hedder XBR-85Z9G og 98Z9G – er planlagt til salg til sommer, og vi har fået bekræftet, at de også kommer til Skandinavien.

Annonce
Sony talte varmt om sig selv på dette års CES-messe. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

OLED

Sony fremviste også årets OLED-tv’er – en 65-tommer og en 77-tommer. Men hvor LG’s nyeste OLED’s har 8K-opløsning, må man nøjes med 4K på 65A9G og 77A9G. Forvent i stedet en finpudsning af sidste års modeller. Disse to kommer til foråret. Heller ikke her har vi fået priser, men Sonys udsendte regner med, at de bliver omtrent det samme som for forgængerne.

Dagens pressekonference på scenen var i øvrigt noget af en skuffelse, da det kun handlede om at tale Sony op som mærke, og hvor gode de er til at producere film og lyd. Vi fik også nogle videoer af samarbejdspartnere at se, bl.a. James Cameron og Pharrell Williams – som søreme også talte om, hvor gode japanerne er.

Vi bed dog mærke i, at Sony arbejder i kulisserne på et 360 graders lydformat til musik. Det får vi mere at høre om i morgen.

Pharrell Williams kom også på scenen for at rose Sony. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Kun 4 kr

Efterårs tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse
Scroll to Top