Nyhed

Leica SL2-S: Full-frame med 10 bit 4K-video

Nu skal vi også til også at tænke Leica til video.

De fleste tænker på Leica som rene stillbilledkameraer, men det vil måske ændre sig nu, for Leica SL2-S er i lige så høj grad – hvis ikke i højere grad – et videokamera som et stillbilledkamera.

Kameraet er baseret på den velkendte SL-udgave, der har fandtes et stykke tid, men har fået en ny 24 megapixel full-frame billedsensor med oversamplet 10 bit 4:2:2 4K-video for maksimal filkvalitet og detaljeskarphed uden tidsbegrænsninger.

Med andre ord er SL2-S i vid udstrækning rettet mod videografer.

Det kan selvfølgelig også bruges til stillbilleder, og Leica har arbejdet med farvegengivelse og støjreduktion, så billederne får det ægte Leica-look uden synlig billedstøj.

Kamerahuset er vejrbestandigt og ellers bygget som et SL, men det har fået en separat omskifter til video og stillbilleder, og menuerne har fået en anden opsætning end på et almindeligt SL og er tilpasset kameraets avancerede videoindstillinger.

<
>

En ny Maestro III-processor og 4 gigabyte buffer-hukommelse har gjort det muligt at skyde billedserier med op til 9 billeder i sekundet (fps), indtil hukommelseskortet er fyldt.

SL2-S har også indbygget billedstabilisering med Pixel Shift, så man kan tage stillbilleder i op til 96 megapixel opløsning, hvis man vil, og kameraet kan bruges tethered – altså tilsluttet fjernstyring – sammen med Capture One 21.

Med en kommende firmware-opdatering vil man også kunne optage video i 4K 60 fps med HEVC-komprimering.

 

<
>

Leica SL2-S har samme L-Mount-fatning som SL og Panasonics Lumix S-serie, og det kan bruge alle Leica-objektiver fra M til R samt S med adapter og selvfølgelig Leicas Leitz Cine-objektiver til video.

SL2-S er i butikkerne nu, og kamerahuset alene koster 34.900 kroner, hvilket ikke er så afskrækkende for et kamera med disse egenskaber.

 

Les videre
Exit mobile version