TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
Få fuld adgang til alt LB+ indhold

Nyhed

Stilrene hørepropper fra Huawei

Nu kommer efterfølgeren til FreeBuds 4i

Af / 04/03/2023 - 10:00
Stilrene hørepropper fra Huawei

Tilbage i 2021 testede min kollega, Geir, FreeBuds 4i med rigtig gode resultater. Nu får disse hørepropper en efterfølger: FreeBuds 5i. De nye propper arver mange funktioner fra sine forgængere i FreeBud-serien, såsom f.eks. støjreducerings- og EQ-tilstande, samt muligheden for at tilslutte sig til to forskellige enheder samtidig.

Opladningsetuiet er designet til at ligne en sten, stilfuldt og enkelt. Udover sort og hvid findes hørepropperne også i en blå nuance, som Huawei har kaldt Isle Blue. Hørepropperne er 7 mm kortere end FreeBuds 4i, og dermed også en smule lettere. Kun 4,9 g i forhold til tidligere 5,5 g.

 

FreeBuds-5i_Black_Cover-989x864 FreeBuds-5i_White_Cover-989x863
<
>
Huawei FreeBuds 5i (Foto: huawei).

Med Hi-Res Audio Wireless (Hi-Res)-certificeringen lover Huawei en musikoplevelse af meget høj kvalitet. Den udnytter kraftfuld hardware, algoritmer, LDAC HD lyd-codecs og multi-EQ-tilstande til overførsel og afspilning af HD-lyd. Disse funktioner skal tilsammen sikre, at originallyden altid bliver gengivet på en trofast måde. Der er også multi-EQ-effekter, der giver lytteren mulighed for at justere lytteoplevelsen efter sine egne præferencer.

FreeBuds 5i er udstyret med støjreducerende hybrid-teknologi. Ifølge Huawei er der dobbelte mikrofoner, der ikke kun opdager omgivende støj, men også opfanger eventuel støj i øregangen. Dette skulle give en dyb støjreduktion på op til 42 dB, og effektivt blokere højfrekvent lyd.

Annonce
FreeBuds 5i Blue earphones
Huawei FreeBuds 5i er 7 mm kortere end sin forgænger 4i. Her i farven Isle Blue. (Foto: Huawei)

Ved telefonopkald skulle nye AI-støjreduktionsfunktioner kunne forbedre din stemme med hjælp fra AI-neurale netværksalgoritmer.

Med fuldt opladet etui har Huawei FreeBuds 5i en batteritid på 28 timer. Hvis du har brug for hurtig opladning, skulle du kunne klemme fire timers afspilning ud af kun 15 minutters opladning.

Huawei lover altså en højopløst musikoplevelse med de nye FreeBuds 5i, og tilfældigvis har vi et par på vej til redaktionen til test – så hold udkig!

Pris og tilgængelighed

Huawei FreeBuds 5i er tilgængelig nu, til en pris af ca. 699 kr.

(f. 1972): Journalist. Endte i 1995 lidt tilfældigt på bladet Elektronikvärlden, som senere skiftede navn til Ljud & Bild. Frem til 2013, da hun valgte at prøve kræfter med andre ting, havde hun været projektleder, journalist og redaktionschef. Fra marts 2021 er hun tilbage på freelancebasis. Åsa skriver først og fremmest om brugbare dimser, der gør livet lidt sjovere, og ser måske tingene fra et lidt andet perspektiv end sine kolleger.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Annoncørindhold: Samsung 990 PRO SSD

Hvor meget kraft får du egentlig ud af en Samsung 990 PRO SSD?

Læs mere

Kunstig intelligens kan snart indstille Windows

Nye kompakte Surface-enheder

Et sidste farvel til Skype

Trumps told-krig får konsekvenser: Første tech-producent fjerner produkter fra det amerikanske marked

Chromebooks i stimer

Apple maksimerer Mac Studio

Apple opgraderer Macbook Air igen

Denne laptop har foldbar skærm på 18,1"

Danmarks billigste 5G-router

Velduftende mus fra Asus

Går processorudviklingen baglæns?

Problemer med dit ny GeForce-kort? Her er måske løsningen