TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

SteelSeries Arctis Nova Pro: Nyt headset til audiofile gamere

Den nye topmodel Arctis Nova Pro lover bl.a. ægte surround-lyd!

Af / 27/05/2022 - 20:43
SteelSeries Arctis Nova Pro: Nyt headset til audiofile gamere

Danske SteelSeries er kendt for deres hårdkogte, men vellydende gaming-headsets. Vi har bl.a. gode erfaringer med deres Arctis Pro Wireless, som byder på glimrende komfort, smart brugervenlighed og ikke mindst meget hi-fi-korrekt lydkvalitet. Nu kommer flagskibsmodellen Arctis Nova Pro.

SteelSeries Arctis Nova Pro

Den nye topmodel i Nova Pro-serien henvender sig til årvågne e-sports-udøvere og gamere med kræsne ører. Headsettet er nyt fra bunden og skal angivelig have taget fire år at udvikle.

Komforten er i højsædet med velpolstrede ørekopper og en hovedbøjle med fleksibelt bånd – som skabt til lange gaming-sessioner. Arctis Nova Pro har aktiv støjreduktion (ANC) både på ørekopperne og den indbyggede mikrofon.

Alt styres ved hjælp af den eksterne GameDAC Gen 2, som kontrollerer og forfiner de forskellige lydsignaler. Man kan bruge flere lydkilder samtidig (via to USB-porte såvel som Bluetooth og 2,4 GHz Wi-Fi på Wireless-versionen), så det f.eks. er muligt at føre telefonsamtaler under spil eller skifte hurtigt mellem PlayStation og PC uden at skulle flytte rundt på kablerne.

SteelSeries har også udviklet deres egen parametriske equalizer-software – Sonar Audio – som gør det muligt at fintune lydbilledet og de forskellige kanaler efter egne præferencer.

Annonce
Arctis Nova Pro Wireless Arctis Nova Pro Wired
<
>
Arctis Nova Pro Wireless. (Foto: SteelSeries)

3D surround-sound og “evigtvarende” batteri

Det nye headset fra SteelSeries er lavet til at drage fordel af de nyeste højopløste lydformater samt 3D surround-lyd. Nova Pro er bl.a. Hi-Res Audio-certificeret og understøtter lydformater som 360 Spatial Audio, Tempest 3D Audio til PlayStation samt Microsoft Spatial Sound. En ny ESS Sabre-DAC sørger for høj lydkvalitet med op til 96 kHz/24 bit opløsning.

Batteritiden er opgivet til 22 timer, men skal i praksis være “uendelig”. Arctis Nova Pro Wireless kommer nemlig med dobbelt batteri, så man kan oplade det ene batteri, mens det andet er i brug, og “hot-swappe” uden at løbe tør for strøm.

Læs også TEST: 10 gaming headsets Står der gaming headset på ønskesedlen i år? Læs vores store test af ti af markedets lækreste modeller.

SteelSeries Arctis Nova Pro: Test på vej!

Lyd & Billede har netop fået de nye hovedtelefoner fra SteelSeries ind til test, så vi kan tjekke, om de lever op til forventningerne. So stay tuned!

SteelSeries Nova Pro review sample 1 SteelSeries Nova Pro review sample 2 SteelSeries Nova Pro review sample 3
<
>
Vores testeksemplar af SteelSeries Nova Pro ankom i en solid flightcase! (Foto: John Alex Hvidlykke)

Pris og tilgængelighed

SteelSeries Arctis Nova Pro er tilgængeligt nu og kommer i forskellige versioner – samt trådløst eller kablet – afhængigt af hvilken spilplatform man foretrækker.

  • Arctis Nova Pro: 2.099 kr.
  • Arctis Nova Pro (Xbox): 2.099 kr.
  • Arctis Nova Pro Wireless: 2.899 kr.
  • Arctis Nova Pro Wireless (Xbox): 2.899 kr.
  • Arctis Nova Pro Wireless (PlayStation): 2.899 kr.

Mere info: steelseries.com

(f. 1981): Journalist. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Han er ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Næste generation af Sony-hørepropper til under 1.000 kroner.

Opdatering giver bedre lyd

Nyt flagskib i Sennheisers 500-serie

Høreprop-monster fra FiiO har hele 26 drivere i alt

Xiaomis nye hørepropper bruger Wi-Fi til bedre lyd

Grado med nyt flagskib i massiv valnød

Bedre bruskledende hovedtelefoner fra Audio-Technica

Endelig: Beats med en heftig opgradering

Høreprop-flagskib fra Huawei

Prisbillige hovedtelefoner til kræsne ører

Philips tænker på de yngste

Denne lille sag lover at løfte lyden