TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Smuk og trådløs

De trådløse AKG K935 vækker må-have begæret med sit sobre hvide design og tilpassede dockingstation.

Af / 17/05/2013 - 16:46
Smuk og trådløs

Trådløse hovedtelefoner hjemme er rigtig praktiske, men ikke altid det bedste valg, hvis lydkvalitet står højt på ønskelisten. Det vil AKG gøre noget ved, siger de, med disse super lækre K935.

Den trådløse overførsel bruger 2,4 GHz teknologi til at sende musikken fra den kombinerede sender og ladestation – som kan hænges på væggen – og det giver en rækkevide omkring 30 meter. Eller tre gange længere end Bluetooth-standarden klarer. Da overførslen er digital, vil der heller ikke være støj eller interferens indblandet. At den bruger en trådløs teknologi, som ikke komprimerer signalet, sætter vi plus i margen for.

Batteritiden er opgivet til otte timer pr. opladning, og den har en egen indstilling til brug sammen med mobiltelefoner eller tablets, således at lyden ikke bliver for lav, når bærbare enheder er tilsluttet. Samtidig kan man dæmpe følsomheden, når de er koblet til anlægget, for højere signalkvalitet og bedre lyd.

Store stofbeklædte ørepuder, som ligger om og ikke på øret, skal give udmærket bærekomfort, mens yderlige markerede knapper på øreklokken betyder, at det er let at betjene volumen under afspilning.

Prisen ventes at havne omkring 2.000 kroner, og K935 vil være i butikkerne i løbet af maj.

Annonce

AKG-K935dock

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nothing Headphone (a): Storebrors tvilling til en lavere pris

Grado i valnød med varmere lyd

Kablede ørepropper fra Final til omkring 700 kroner

Sonys bedste hovedtelefoner i en ny farve

Derfor er kablede ørepropper blevet cool igen

Sonys bedste bliver endnu bedre

TV-hovedtelefoner med Auracast fra Sennheiser

Sennheiser går mod strømmen - og vælger kabel

Audeze LCD-5s lover lidt lettere luksuslyd

Meze i træ og titanium

Sonys altid-aktive ørepropper

Åben hovedtelefon fra folkene bag AKG