Onkyo-propper helt uden tråd

Onkyo klipper den sidste ledning i sine in-ear.

Foto: Onkyo/Gibson

Hvis du vælger dine hovedtelefoner efter hvad, der ser sejest og mest imponerende ud, skal du nok kigge et andet sted, for Onkyos nye trådløse in-ear-hovedtelefoner W800BT er så små, at de stort set er usynlige: blot 3×2 cm.

Størrelsen til trods lover pressemeddelelsen, at lyden fra de bittesmå Bluetooth-ørepropper er naturlig og velafbalanceret.

Onkyo er, som flere andre, gået hele vejen i trådløshedens navn. Der er overhovedet ingen kabler – og de to ørepropper arbejder selvstændigt, men forbindes trådløst til hinanden og til alle enheder via Bluetooth.

Den højre har indbygget mikrofon, så man håndfrit kan besvare telefonopkald blot ved et let tryk med fingeren på den. Du tænder også med et fingerknips.

Onkyo W800BT her vist i overnaturlig størrelse. Foto: Onkyo/Gibson

Hovedtelefonerne bærer navnet Onkyo, men udviklet af Gibson Brands, der også står bag mærkerne Philips, Philips Fidelio, Gibson, GoGear, Tascam, TEAC og Cerwin Vega.

 Fakta:

Onkyo W800BT koster 2.499 kroner.

Les videre
Exit mobile version