TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
PÅSKE-TILBUD 6 uger for 6 kroner

Nyhed

Ny generation af Philips Fidelio

Philips Sound lancerer to nye Fidelio-modeller, to sports-hovedtelefoner, samt de første søvnhovedtelefoner.

Ny generation af Philips Fidelio

TP Vision, der står bag Philips’ TV- og lydprodukter, har holdt sin årlige præsentation af nyheder. Præsentationen fandt sted i Amsterdam, hvor vi havde en mand på pletten.

På lydsiden handlede lanceringerne om hovedtelefoner. Og her fik man blandt andet en ny generation af Philips Fidelio at se (og høre).

Det handler om over-ear-modellen Fidelio L4 og de helt trådløse hørepropper Fidelio T2 TWS. Begge modeller er støjreducerende (ANC) hovedtelefoner med helt nye, grafenbelagte drivere, der skulle sikre bedre lydkvalitet. Den trådløse forbindelse på begge er opdateret til Bluetooth 5.3. Begge tilbyder LC3- og LDAC-codecs for højtopløst trådløs lyd.

DSC_7056 DSC_7287
<
>
Philips Fidelio L4. (Foto: Audun Hage)

Til træningsbrug lancerede TP Vision modellerne A5508 TWS og A5608. Sidstnævnte går bogstavelig talt går lige til benet, da A5608 er såkaldte bone conducting hovedtelefoner, hvor lyden overføres som vibrationer via knoglerne. Man er dermed ikke “lukket inde” i sin lydboble, mens man træner. A5508 og A5608 bruger begge Bluetooth 5.3 med LC3-codec. Og begge har IPX5-tæthed mod sved og vand.

DSC_7290 DSC_7091
<
>
Philips GO A5508. (Foto: Audun Hage)

Sidst, men ikke mindst, kan man nu få Philips-hovedtelefoner til brug i den del af døgnet, hvor man ikke lytter til musik, nemlig om natten. N780 sleepbuds er designet i samarbejde med søvnforskere, og er angiveligt “en komplet søvnløsning,” der analyserer og kvalitetsmåler ens søvn.

Annonce

N7808’s sleepbuds er kun 6 mm tykke, hvilket gør dem nemme at have i øret hele natten lang. Sensorer overvåger brugerens søvnmønster for at tilpasse lydafgivelsen, og der skrues  automatisk ned, når brugeren faldet i søvn. N7808 kan ikke kun bruge i søvne, men også til at foretage opkald og streame musik.

DSC 7079
Med Philips N7808 Sleepbuds kan du bruge hovedtelefoner døgnet rundt. De er nemlig beregnet til at blive brugt i søvne. (Foto: Audun Hage, L&B)

Priser og leveringsdatoer på hovedtelefonerne er ikke oplyst endnu.

(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nothing Headphone (a): Storebrors tvilling til en lavere pris

Grado i valnød med varmere lyd

Kablede ørepropper fra Final til omkring 700 kroner

Sonys bedste hovedtelefoner i en ny farve

Derfor er kablede ørepropper blevet cool igen

Sonys bedste bliver endnu bedre

TV-hovedtelefoner med Auracast fra Sennheiser

Sennheiser går mod strømmen - og vælger kabel

Audeze LCD-5s lover lidt lettere luksuslyd

Meze i træ og titanium

Sonys altid-aktive ørepropper

Åben hovedtelefon fra folkene bag AKG