Search
Generic filters

Lukket topmodel og forstærker fra Focal

De fantastiske Utopia har fået et lukket alternativ i form af Stellia. Focal giver os også lige hovedtelefonforstærkeren Arche, nu de er i gang.

Det er kun et par år siden, Focal gav os deres første high-end hovedtelefoner i form af de fantastiske Utopia. Beryllium-driverne gengiver musikken med en hurtighed og opløsning, som de færreste dynamiske hovedtelefoner er i stand til. Og det er disse drivere, der sidder i den nyeste model, Stellia.

Utopia er en åben hovedtelefonmodel, og det er ikke så underligt. Hvis du vil have det allerbedste, er det åbent design, der er sagen. Men det har sine ulemper, især det med, at støj udefra lækker ind, som om man ikke havde noget på ørerne.

På samme måde kan alle omkring dig høre den musik, du lytter til, hvilket kan være et irritationsmoment. Åbne hovedtelefoner er derfor fuldstændig egocentriske, da du nærmest skal sidde alene i et lukket rum for at nyde dem på fuld lydstyrke.

Focal Stellia er et lukket (og brunt) alternativ til de sorte Utopia. (Foto: Focal)

Svaghed ved åbne

Åbne hovedtelefoner har også svaghed i form af crosstalk, dvs. lydlækage fra den ene hovedtelefon til den anden. På en måde gør det ofte, at stereoperspektivet kan opleves som bedre end med det helt adskilte, man får af lukkede. Lidt lækage gør nemlig, at lydbilledet kan føles, som om det kommer mere forfra snarere end på hver side af hovedet.

Men det gør også noget med tidsdomænet, idet lyden fra venstre ørekop når højre øre lidt forsinket i forhold til lyden fra højre. Og omvendt. Det kan bidrage til en ujævn frekvensrespons i diskantområdet og begrænset dynamik i samme område.

(Foto: Focal)

Lukkede alternativer gerne dyre

Derfor findes der lukkede alternativer, og det er her, Stellia kommer ind i billedet. Lukkede hovedtelefoner har fordelen af at holde støj ude, og bassen er ofte sejere og mere fyldig, fordi al energien fra driverne går ind i ørerne, i stedet for at halvdelen lækker ud. Men at lave gode lukkede hovedtelefoner er meget vanskeligere end at lave åbne, hvilket er grunden til, at lukkede hovedtelefoner, der ellers svarer til en åben søstermodel, som regel er dyrere.

Se bare de lukkede Sennheiser HD 820, som til 18.000 kroner er halvanden gang så dyre som de åbne HD 800 S (desværre er de også meget dårligere). Og som om Audio-Technicas åbne topmodel ATH-ADX5000 ikke var dyr nok, med samme pris som Sennheiser HD 820, så har de også fået en lukket bror i form af ATH-L5000 (test på vej) – som koster 30.000 kroner!

Både balanceret og ubalanceret kabel medfølger i æsken. (Foto: Focal)

Billigere lukkede

Når Focal så kommer med lukkede hovedtelefoner bygget over de samme drivere, som sidder i Utopia, bliver vi positivt overrasket over, at prisen faktisk er noget lavere. For mens Utopia havde en udsalgspris på 33.000 kroner, da de kom, koster de lukkede Stellia ca. 24.000 kroner.

Stellia er brune. Meget brune. Det skal man lige være opmærksom på, når man skal vælge det rigtige antræk. Fordi lukkede hovedtelefoner duer bedre til at gå rundt med i forskellige situationer end lukkede, har Focal givet Stellia en omgængelig elektrisk modstand på 35 ohm. Det betyder, at de burde kunne drives af en almindelig smartphone, uden at man nødvendigvis skal koble en forstærker imellem. Den fulde lydkvalitet får man ikke på den måde, men det er cool, at man kan lade Inspector Gadget-bæltet ligge derhjemme en gang imellem.

Vægten på 435 gram er 55 gram lettere end Utopia, og der medfølger kabler til forskellige formål i æsken.

Focal Arche er udviklet af Micromega. (Foto: Focal)

Arche: Hovedtelefonforstærker med DAC

Ud over den nye high-end hovedtelefonmodel kommer Focal endelig med deres egen hovedtelefonforstærker, nemlig den stationære Arche. Den er udviklet af Micromega, men bærer altså Focal-logoet.

Med indbygget DAC bliver vi lovet enestående lyd, som desuden er skræddersyet til hver af Focals high-end hovedtelefonmodeller – Utopia, Stellia, Clear, Elear og Elegia – med separate forudindstillinger af lydkarakteren.

Fremtidige opdateringer til forstærkeren kan gøres ved at downloade ny firmware til en USB-pind og indsætte den i bagenden på ​​Arche.

Hovedtelefonforstærkeren Focal Arche kommer med et stativ, der stikkes ned i rillerne. Her afbildet med Utopia. (Foto: Focal)

Tilgængelighed og priser

Focal Stellia lanceres her i februar, mens Arche kommer til marts. Priserne bliver ca. 24.000 kroner for Stellia og 20.000 kroner for Arche.

Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
Log ind for at læse videre.

Prøv Lyd & Billede i 30 dage for 3 kr

Få fuld adgang til alle artikler på lydogbillede.dk
Nordens største testarkiv, guider, anmeldelser og ugentlige nyhedsbreve.
Se flere muligheder her
forfatter

Geir Gråbein Nordby

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.
Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    Chat-funktionen, der fungerer på tværs af de to apps, bliver nu officielt gjort tilgængelig for alle brugere.
    Lenovo X1 Fold kan bestilles allerede nu.
    Frit valg på lyseffekter og fire forskellige optagekarakteristikker.
    Bang & Olufsen i gaming-samarbejde med e-sportsmestrene i Astralis. Vil have gaming-hovedsæt klar til foråret.
    Nyt Omen-tilbehør med Warp Wireless-teknologi.
    Efter at Bose måtte trække de første Sleepbuds tilbage på grund af problemer med batterierne, er der nye hørepropper på vej.
    Halo styrer dit B&O-anlæg med Bluetooth eller Wi-Fi.

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    Bang & Olufsen Beoplay H95

    Vejl.pris 6000 kr Fornemme støjdæmpere fra B&O

    JBL Club One

    Vejl.pris 2699 kr JBL blander sig i toppen

    Shure Aonic 50

    Vejl.pris 3200 kr Hele stjernehimlen åbenbarer sig

    Sony WH-1000XM4

    Vejl.pris 2800 kr Den nye konge af støjreduktion
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.