København får et hovedtelefon-mekka

Kroel Acoustics åbner butik udelukkende med hovedtelefoner, som kan afprøves på stedet med 50 lyttestationer.

Butik med Lyttestationer

Hovedtelefoner er ikke bare et stykke ekstraudstyr, som man kan bruge i en snæver vending til lydløs lytning, når børnene er lagt i seng. Hovedtelefoner er det voksende marked, som alle hi-fi-producenter lige nu vil have del i.

Nu får hovedtelefonerne deres helt egen butik, hvor man hverken kan købe fladskærmsfjernsyn, forstærkere eller højttalere, men udelukkende hovedbåret lyd.

Kroel-acoustic er navnet på landets første dedikerede hovedtelefonbutik, som ligger i Fortunstræde i det centrale København. Her kan man se, købe og ikke mindst prøve hovedtelefoner til både afslapning og professionel brug.

I butikken er der opsat mere end 50 lytte-stationer med henholdsvis in-ear og over-ear-hovedtelefoner til priser fra 250 kr. til 20.000 kr. – som man frit kan lytte til for at danne sig et indtryk af præcis den lydsignatur, der passer til ens individuelle behov.

Med en pris på 20.000 kroner for et sæt specialtilpassede ørepropper henvender Final Audio sig til professionelle brugere.

Direktør Johnny Nørrelund Hansen forklarer, at leverandørerne er udvalgt efter dels den ultimativt bedste lydkvalitet samt en etisk forsvarlig fremstillings- og produktpolitik.

Butikken har blandt andet Audio-Technica, der er kendt som leverandør til både professionelle og forbrugere, Final-audio, som forener god lyd og æstetisk design, Fitear, som står for specielt tilpassede in-ear-monitors til professionelle og PSB Speaker, som leverer over-ear-hovedtelefoner til entusiaster.

Kroel-acoustic

Som bedste køb til prisen lige nu anbefaler Johnny N. Hansen fra Kroel-acoustic en Audio Tecchnica ATH-M50D til godt 500 kroner.
Læs videre
Exit mobile version