TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
NYHED: LB+ TOTAL UGE - Ingen bindingsperiode! KØB NU

Nyhed

Huawei Freebuds 6i lover rekordlav støj

Huawei FreeBuds 6i har firmaets bedste støjreduktion til dato, samt lang batteritid og forbedret lydkvalitet.

Huawei Freebuds 6i lover rekordlav støj

Huaweis FreeBuds-hørepropper er nogle af de bedste i deres prisklasse. Det har vi flere gange konstateret i tests. Nu er der en ny generation klar, Huawei Freebuds 6i. Og Huawei lover ubeskedent, at de leverer enestående lydkvalitet, lang batterilevetid og endnu bedre støjreduktion, samt at de er bedst i deres klasse.

FreeBuds 6i har en lang række opgraderede funktioner, der spænder over Intelligent Dynamic Active Noise Cancellation 3.0 (intet mindre!), forbedret lydkvalitet og lang batterilevetid. Huawei FreeBuds 6i fås i hvid, lilla og sort.

Læs også TEST: Huawei FreeBuds 5i Huawei FreeBuds 5i er blandt de mest vellydende hørepropper lige ud af æsken. Og det bliver bedre med app’en.

Den nye ANC er indstillet til 34 forskellige scenarier og overvåger støj hvert 2,6 μs for at optimere støjreduktionen til omgivelserne. Der er også arbejdet med den passive støjreduktion i form af rensonanskamre inde i hørepropperne. Der er tre mikrofoner i hver kapsel og en driver på 11 mm.

FreeBuds 6i White Open case PNG
FreeBuds 6i. (Foto: Huawei)

Huawei lover, at støjreduktionen er forbedret 100% i forhold til forrige generation. Det lyder flot, men man skal huske, at en fordobling svarer til en 3 dB forbedring af støjdæmpningen, hvilket lige akkurat er nok til at være hørbart. FreeBuds 6i har en gennemsnitlig fuldfrekvent støjreduktion på 27 dB i området fra 50 Hz til 16 kHz. Og forgængeren må således have haft 24 dB støjreduktion i samme område.

Læs også TEST: 9 premium hørepropper, sommeren 2024 Premium-klassen er for dig, der vil have den allerbedste lyd fra dine hørepropper. Vi har nærlyttet ni af de bedste.

Huawei FreeBuds 6i understøtter af LDAC HD-lydcodec’en og er Hi-Res Audio Wireless-certificerede. Batterilevetiden opgives til otte timer i hørepropperne og 35 timers samlet afspilning med opladningsetuiet.

Annonce

Tilgængelighed og pris

HUAWEI FreeBuds 6i kan købes nu til en pris på 749 kr.

FreeBuds 6i Blac PNG
FreeBuds 6i. (Foto: Huawei)
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sennheiser lover trådløs lyd i kablet kvalitet

Anker-propper nu med Dolby Audio

Åbne hørepropper fra Sennheiser

Bowers & Wilkins' trådløse bliver endnu bedre

Skullcandy hørepropper med Bose-teknologi

Audeze med fed bas for alle

Luksuslyd i McLarens signaturfarver

Focal - med mere af det hele

Næste generation af Sony-hørepropper til under 1.000 kroner.

Opdatering giver bedre lyd

Nyt flagskib i Sennheisers 500-serie

Høreprop-monster fra FiiO har hele 26 drivere i alt