B&O’s tredje forsøg med true wireless

Beoplay E8 3rd Generation er mindre end forgængerne. Alligevel har de mere kraft og bedre batterilevetid.
Annonce
Annonce
forfatter

Vi nåede simpelthen ikke at teste 2. generation af de helt trådløse hørepropper Beoplay E8, før der nu er en helt ny version på trapperne. Det fulde navn er Beoplay E8 3rd Generation, men de kaldes stort set kun Beoplay E8 i pressemeddelelsen.

Bang & Olufsen har anvendt 3D-modellering og tests på rigtige mennesker i forsøget på at tilpasse E8 til flere forskellige øreformer og -størrelser. Propperne er skrumpet 17 procent og vejer nu kun 5,8 gram hver. Det betyder, at Beoplay E8 kan passe ind i endnu mindre ører, og vi loves øget komfort med en mere naturlig pasform.

B&O Beoplay E8 3.0 understøtter trådløs Qi-opladning. (Foto: B&O)

Bedre lyd

Hver høreprop har fået en ny basrefleksport, der giver bedre luftgennemstrømning, så driverne kan bevæge sig mere frit og skabe en mere præcis og naturtro basgengivelse. Og med Beoplay-app’en kan du justere lyden, som du vil have den, på mobilen.

Spilletiden hævdes nu at være op til 35 timer inklusive lade-etuiet, med syv timer i selve propperne. Etuiet genoplades på kun to timer.

Bedre tale

Antallet af indbyggede mikrofoner i Beoplay E8 er fordoblet – fra to til fire – for ved hjælp af modfase at kunne annullere det meste lyd, der ikke kommer direkte fra munden. Resultatet er bedre talekvalitet med mindre støj fra omgivelserne.

Det øgede antal mikrofoner skal også forbedre den såkaldte Transparency Mode, som gør, at du kan høre omgivelserne omkring dig gennem mikrofonerne, og som aktiveres med en enkel berøring på proppen. Der er dog ingen aktiv støjreduktion.

Why so serious…? (Foto: B&O)

aptX

Vi savnede aptX på forgængeren, som også led af lige lovlig meget lydforsinkelse, hvilket gik ud over spil- og video-oplevelsen på mobile enheder. Nå, alle gode gange tre, for nu er aptX-codec’en der endelig. Det giver bedre lyd på Android-enheder, og så må vi også håbe, at forsinkelsen er lavere denne gang. Også for iPhone, der anvender AAC.

Men som vi ved, er det fuldt ud muligt at lave AAC med en lav forsinkelse. Det har Apple bevist med både AirPods Pro og Beats Powerbeats Pro. Også over-ear hovedtelefonerne Sony WH-1000XM3 har overraskende lav forsinkelse via AAC.

Pris og tilgængelighed

Beoplay E8 3rd Generation vil koste 2.750 kroner, leveres i et bære-etui af læder og understøtter trådløs Qi-opladning. De kommer i butikkerne den 14. februar og vil kun kunne fås i sort.

bang-olufsen.com/da

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

forfatter

Geir Gråbein Nordby

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.
Annonce
Annonce

Læs også

4K-laserprojektorer har hidtil været frygtelig dyre, men det agter LG at gøre noget ved.
Samsung har fornyet deres flagskibe. Nu endelig med rumkorrektion – og AirPlay 2.
Optrapper kampen mod Sonos med Sound Bar 550.
Laser giver kraftigt lys i op til 150 tommers størrelse.
De to kinesiske mobilproducenter vil fremover udvikle produkter i fællesskab.
Nu kan du glæde dig til mere pomp, pragt, intriger – og sex – blandt det bedre borgerskab i 1800-tallet.
Reporter-udgave med kevlar
Premieren på den 25. James Bond-film flyttes til efteråret.
Med endnu en global streamingaktør på det nordiske markedet optrappes kampen om streamingabonnenterne.
Nye smart-låse, som du kan snakke til - og som kan tale med dine andre smart-enheder.
Får øget rækkevidde og bedre plads.
Streaming-forstærker, der kan alt, hvad man kan tænke sig, og lidt til.
I går havde den nye kompakt-SUV Mercedes-Benz EQA officiel verdenspremiere. Se video fra lanceringen her!
Gør dig klar til endnu hurtigere trådløst internet: Netgear Nighthawk RAXE500 er verdens første router med Wi-Fi 6E!
I dag indsættes Joe Biden som USA’s 46. præsident, og amerikanerne, verdenen og den frie presse kan lægge et fire år langt mareridt bag sig.
Så meget lyd som muligt fra små kabinetter.