Den nye Byron-serie af ørepopper fra Beyerdynamic kombinerer ifølge producenten “fremragende lyd med kvalitetshåndværk og brugervenlighed”
Læs: Test af Beyerdynamic T70p
Serien består foreløbig af tre modeller, hvoraf en, der blot hedder Byron, er en almindelig kablet model. Dertil kommer de trådløse Bluetooth-varianter Byron BT og Byron BTA, hvoraf den sidste er luksusudgaven med ladedock.

Byron med kabel
Byron er lavet af massivt aluminium. Det har fjernbetjening på kablet, hvor du kan indstille lydstyrken, pause musikken, springe til næste sang og besvare telefonopkald. Hovedtelefonen fungerer bedst med Android-telefoner, og har ikke fuld fjernbetjening af iPhone.

Den trådløse
Byron BT og BTA er også lavet i aluminium, og tilbyder større fleksibilitet med Bluetooth-overførsel af lyden. Det betyder også, at de vil være fuldt ud forenelig med den nye iPhone 7, der er uden vanligt hovedtelefonstik.
Som de fleste Bluetooth-hovedtelefoner er Byron BT og BTA ikke helt trådløs, da propperne er forbundet med et kort kabel, har også fjernbetjeningen til Apple- og Android-enheder er placeret. Det sidder en lille magnet i hver øreprop, så de kan holdes sammen og kan hænge om halsen, når hovedtelefonerne ikke er i brug.

Der medfølger silikonepropper i tre størrelser, så de fleste vil kunne finde en, der passer ørene. Der medfølger desuden ørekroge til at holde hovedtelefonerne på plads under træning.
Batteriet i BT og BTA holder i op til 7,5 timer før det skal genoplades. BT oplades via USB, imens BTA som nævnt har en mere luksuriøs opladningsdock.
Byron BTA skulle have endnu bedre lyd end BT-udgaven takket være en DSP, som udjævner frekvenskarakteristikken, og den kan desuden lynoplades på 90 minutter.
Byron-serien er i handelen nu, og priserne er henholdsvis 399 kroner (Byron), 799 kroner (Byron BT) og 1.599 kroner (Byron BTA).