Bedre lyd til dine hovedtelefoner

Løft lyden fra smartphone og tablet med den digitale hovedtelefonforstærker A 200 fra Beyerdynamic.

Dyre hovdtelefoner kan lyde fantastisk, men de kræver til gengæld rigeligt med strøm for at fastholde kontrollen. Det er ofte et problem for smartphones og tablets, som i tilgift sjældent er udstyret med den bedste DAC til at oversætte det digitale musiksignal til analog spænding. Af den grund ligner det en god ide at finde en hovedtelefonforstærker, der også har indbygget D/A-konverter, så man helt kan springe lyddelen af mobilen over.

Samarbejde
A 200 er resultatet af et samarbejde mellem Beyerdynamic og specialisterne fra Astell&Kern, og den er en D/A-konverter og hovedtelefonforstærker i et og samme produkt. Den benytter en Wolfson DAC med 24-bit / 96 kHz opløsning og dekoder digitalsignalet fra både Apple- og Android-mobiler og -tablets via USB. Kompatible USB-kabler medfølger, med Lightning-kontakt såvel som micro-USB.

Forstærkeren er væsenttlig mindre end en iPhone 5 og vejer bare 55 gram.

Markedets mindste
A 200 hævdes at være den hidtil mindste digitalkonverter og forstærkeren, som kan fungere digitalt med mobile enheder. Desuden lover Beyerdynamic “en lydkvalitet som tidligere var uhørt for lydentusiaster på farten.”

Målene er 55 x 55 x 13 mm, og vækten er bare 55 gram. Dermed optager den minimalt med plads i tasken, og den kan også klemmes ind i etuiet til mange hovedtelefoner. Det integrerede batteri lover op til 11 timers uafbrudt afspilning, og rækker dermed også til oversøiske flyturer – hvis din mobil eller tablet ellers kan spille så længe på en opladning.

Læderetui med bælteclip følger med.

A 200 har betjeningsknapper, som lader dig styre afspilning med start/pause, du kan skifte mellem spor og justere lydstyrken. Læderetui medfølger.

Fakta:
Lydniveaujustering i 135 trin
LED-display viser opladning, betjening og lydstyrke
Tre betjeningsknapper til afspilning, play/pause, fremad og tilbage
Tænd/sluk-knap med låsefunktion
24-bit/96kHz DAC
Indbygget opladeligt batteri med op til 11 timers afspilning
3,5 mm ministereojack-hovedtelefonudgang
Læderetui, USB-kabel og Lightning/micro-USB-kabel medfølger
Vægt uden kabler og tilbehør: 51 g

Prisen bliver ca. 2.200 kr.

Les videre
Exit mobile version