Trådløse højttalere

Den digitale kompakthøjttaler Xeo 2 lover high-end-lyd, der er mere tilgængelig end nogensinde.
forfatter

Dynaudios hidtil mindste aktive hi-fi-højttaler lover os et “fantastisk lydbillede”, på trods af et meget kompakt kabinet og en overkommelig pris. Med Bluetooth er det pærelet at streame musik trådløst fra din mobiltelefon eller computer, og hvis din enhed er kompatibel med aptX eller AAC, er du sikker på at få god lydtransmission.

Foto: Dynaudio
Foto: Dynaudio

Trådløs forbindelse
Udover Bluetooth understøtter højttalerne de trådløse audio-hubs Xeo Hub (ca. 2.400 kroner) og Dynaudio Connect (ca. 3.000 kroner). Begge hubs kan overføre ukomprimeret trådløs lyd fra pc’en, og fungerer som sådan som en trådløs DAC. Connect hub’en understøtter desuden musikafspilning via DLNA, som kan styres med en app. Der er også indbygget Spotify Connect, så man let kan streame musikken direkte fra Spotify-app’en på mobile enheder.

Digitalindgang
Der er også en optisk digital indgang, så du for eksempel kan tilslutte TV-lyden digitalt direkte i højttaleren, eller for den sags skyld en Mac, hvor optisk udgang er standard. På den måde får signalet den mest direkte vej til højttalernes indbyggede DSP, hvilket giver den bedste gengivelse. Der er også to analoge indgange i form af RCA og 3,5 mm minijackstik. Disse gennemgår først en digital behandling, før de forstærkes af den indbyggede forstærker.

Foto: Dynaudio
Xeo 2 fås også i sort. Foto: Dynaudio

DSP
Grunden til den tilsyneladende omvej er, at højttalerne, ud over “den fineste højttalerteknologi” anvender en DSP for at kunne presse den størst mulige lyd ud af de små kabinetter. Højttalerne er tidskorrigerede og faseoptimerede i filteret, spredningskarakteristikken er optimeret til de højttalerenhederne, og den såkaldte Adaptive-funktion optimerer konstant basniveauet i forhold til forstærkerens belastning. Det betyder, at hvis du spiller højere end det niveau, hvor forstærkeren normalt ville have været i stand til at levere ren lyd, holder den lidt igen med bassen, så der er overskud til resten. Det betyder omvendt, at man ved lavere niveauer får en dybere og mere fyldig bas, end man normalt ville forvente af højttalere af denne størrelse. De skulle angiveligt række helt ned til 40 Hz.

Foto: Dynaudio
Vi kan godt lide placeringen af ​​tilkoblingspanelet. Foto: Dynaudio

Højttalerenhederne
Diskanten med silkedome er designet specielt til at imødekomme mulighederne i DSP, og skulle give en “exceptionel glat og dynamisk gengivelse.” Bas/mellemtonen bruger en membran i plast, blandet med magnesium og silikat, hvilket er typisk for Dynaudio. Den har en 38-mm svingspole i at aerodynamisk chassis af formstøbt kompositmateriale.

Efter billederne at dømme ser Xeo 2 elegante ud, og vi kan lide den måde, tilslutningerne er placeret bag en luge på bagsiden, så højttaleren kan placeres tæt på væggen, uden at ledningerne kommer i vejen. Selvom lyden nok vil være bedst, hvis højttaleren trækkes lidt ud fra væggen.

Vi vil naturligvis teste højttalerne, når de kommer i første kvartal af 2016.

Annonce

Pris: ca. 10.000 kroner parret
Bordstativ: ca. 1.800 kroner parret
Vægbeslag: ca. 1.100 kr parret

Fakta:

  • Frekvensgang: 40 Hz – 24 kHz
  • Indbygget forstærker: 2 x 65 watt til hver højttaler (bi-amping)
  • Digital indgang: Optisk (Toslink)
  • Analoge indgange: RCA, minijack
  • Trådløse forbindelser: Bluetooth, Spotify Connect, Xeo Hub, Wi-Fi
  • Mål: 17,3 cm x 25,5 cm x 15,4 cm (BxHxD)
  • Vægt: 4 kg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

forfatter

Geir Gråbein Nordby

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.
Annonce
Annonce

Læs også