Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Subwooferen er flad som en pandekage

Hvis du ønsker bas, men mangler plads, så kan kan PSB SubSeries 150 være løsningen.

Skrevet af / 12/05/2015 - 09:06
Subwooferen er flad som en pandekage

En subwoofer er svær at komme uden om, når man skal have de dybeste basfrekvenser med i musik og filmlyd. Problemet med subs er, at de er nødt til at være store og pladskrævende. Og som vi påpegede i vores sidste stortest af subwoofere, er der en tæt sammenhæng mellem fysik og lydkvalitet.

Nu forsøger canadiske PSB sig imidlertid med en bashøjttaler af den mere indretningsvenlige slags. Den nye SubSeries 150 er 43 centimeter bred, 26 cm høj og kun 9,8 cm dyb! Det gør det muligt at placere subwooferen stort set overalt: tæt op mod væggen, på en hylde eller liggende under sofaen. SubSeries 150 kan også hænges direkte på væggen med det medfølgende beslag.

Selve konstruktionen består af en 6,5″ bas i et lukket kabinet med en indbygget forstærker på 100 watt. Frekvensområdet opgives til 26 Hz – 150 Hz, og finishen er i sort pianolak.

psb_sub4 psb_sub3 psb_sub2
<
>
Stående, liggende eller hængende på væggen. Der er mange muligheder med PSB- subwooferen.

Alsidig baskasse
PSB har næppe nogen ambitioner om at ryste huset i sin grundvold med denne kompakte nipsgenstand. Til det formål har de adskillige andre og større subwoofere i arsenalet. Til gengæld kan SubSeries 150 være et fornuftigt supplement i mange anlæg, hvor man vil have bedre bas, men mangler plads til en stor køleskabs-sub. Små kompakte højttalere vil utvivlsomt kunne profitere ved at komme i selskab med en sådan subwoofer. Den kan også være et spændende alternativ i mere avancerede hjemmebiografinstallationer som ekstra subwoofer kanal(er) bag, ved siden af eller under ​​lyttepositionen. Flere professionelle biografbyggere anbefaler denne praksis for at opnå en jævnere basgengivelse i rummet, og i en sådan sammenhæng kan PSB-subwooferens kompakte mål være en stor fordel.

PSB SubSeries 150 koster ca. 4.000 kroner og er tilgængelig nu.

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Her er årets nye hjemmebiograf-produkter fra Sony

Marshall rocker videre

Du kan ikke købe den herhjemme

Mere prisvenlig hjemmebiograf fra Pioneer

Ny subwoofer til de superrige

Hjemmebio-kraftkarl er inde til test

Nu kommer den endelig

Vildere surroundforstærker fra Denon

"Alle" elsker Dolby

Nyt lydformat vil knuse Dolby Atmos

Januarudsalg på soundbars

Se den lille 4K-projektor

Lyd & Billede
Scroll to Top