Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Specielle norske højttalere

High-end-højttaleren Manta fra Sigberg giver mere direkte lyd og mindre rumklang.

Skrevet af / 06/02/2023 - 13:56
Specielle norske højttalere

Norske Sigberg Audio står bag en af vore favoritter blandt smalle subwoofere, nemlig Inkognito 12, som slår hårdt og spiller meget rent for en slank subwoofer, der kan hænges på væggen og endda kan sniges ind under enkelte sofaer.

Derfor har vi høje forventninger, når Sigberg nu lancerer den aktive højttaler Manta, som er en såkaldt bredbåndet kardioidhøjttaler. Det lyder måske som hokus-pokus, men det handler om i højere grad at sende lyden gennem rummet og undgå nogle af refleksionerne mellem vægge og loft. Når en større del af den direkte lyd når frem til lytterens øre, vil man opleve en bedre dynamik og rytme, et renere lydbillede og generelt mindre forvrænget lyd.

Sigberg Audio Manta 4
Foto: Sigberg Audio

Hvad er kardioid?

Kardioid beskriver spredningskarakteristikken, som i dette tilfælde er hjerte/nyreformet. Musikere og musikproducenter vil nikke genkendende  den nyreformede følsomhedskarakteristik, da dette er langt den mest almindelige spredningskarakteristik for mikrofoner. De opfanger stemmen i front, men så lidt som muligt fra siderne og næsten ingenting bagfra. Hvis man vender dette om til en højttaler, betyder det, at lyden reflekteres minimalt fra væggen bag højttalerne og også i mindre grad fra sidevæggene, før den når frem til lytteren.

Læs også Fladpakket jordskælv Endelig en interiørvenlig subwoofer, der giver ordentlig fysisk bas! Ja, den koster, men det betaler sig tilbage i form af fornemme bastoner på musik og heftige effekter på film. I et slankt format, der kan hænges på væggen.

Kardioidkarakteristikken fungerer kun over et begrænset frekvensregister, for jo lavere du går i frekvens, desto bredere bliver spredningen. Dybbas vil altid sprede sig 360 grader.

Sigberg Audio hævder at have skabt en kardioid form over et bredere frekvensområde, deraf betegnelsen “bredbåndet kardioidhøjttaler”.

Sigberg Audio Manta 3
Foto: Sigberg Audio

Retningsbestemt over bredt register

Højttaleren har bredere direktiv båndbredde end for eksempel Dutch & Dutch 8C, som er retningsbestemt ned til 100 Hz. Sigberg Manta er derimod både mere retningsbestemt opad i frekvens (fra 600 Hz og op), med væsentlig mere dæmpning bagud end D&D 8C. Derudover holder den kardioidekarakteristikken længere ned i frekvens, helt ned til den ruller af ved 90 Hz (-3dB).

Ingen dypbas

Ja, for den har nemlig ikke dybbas, selv om den har en heftig 12-tommers basenhed i front. Sigberg-høyttaleren er nemlig beregnet til at bruge sammen med subwoofer.

Og subwooferen skal være hård i filten for at følge med her. Sigberg Manta skal nemlig kunne spille så højt som 96 dB (1m) med bare 0,5 procent harmonisk forvrængning. Det er næsten uhørt. Og hvad med maksimalt lydtryk? Prøv 122 dB. Hold dig for ørerne!

Sigberg Audio Manta rear
Balancerte og ubalancerede indgange. Og en kraftig 3-vejs Klasse D-forstærker. (Foto: Sigberg Audio)

Koaksialhøjttaler

Højttaleren skal give et meget præcist lydbillede, takket være koaksialenheden på toppen, som huser mellemtonen med diskanten i midten. Det betyder, at diskanten rammer øret nøjagtig samtidig med mellemtonen, uanset hvilken vinkel du lytter fra (men husk altså, at spredningen er snæver).

Basenheden nedenunder måler som nævnt hele 12 tommer, det er med andre ord en stor højttaler. Derfor virker det næsten kontraintuitivt, at højttaleren ikke går dybere end 90 Hz, men det er et valg, man har truffet for at bevare spredningskarakteristikken – og øge kraftoverskuddet og dynamikken.

Elektronik

Manta er en aktiv højttaler, hvilket betyder, at du slipper for at tænke på en forstærker. Den er nemlig indbygget i højttaleren, og den er i dette tilfælde af typen HypeX NCore med tre kanaler til hver højttaler, på tilsammen 650 watt. Det er altså pr. højttaler! Og med et aktivt, DSP-baseret delefilter i stedet for et energislugende passivt et.

På bagsiden finder du også en 9-bånds parametrisk EQ, sådan at du kan justre lyden, så den passer nøjagtigt til rummet.

Sigberg Audio Manta 2
Foto: Sigberg Audio

Sigberg Audio Manta: Pris og tilgængelighed

Sigberg Audio Manta kan forhåndsbestilles nu, med levering i juli. Prisen er 92.000 kroner for et par inkl. fragt og ekskl. moms.

Højttaleren sælges udelukkende gennem sigbergaudio.no, som også sender til udlandet.

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Quad opgraderer sit flagskib

Trådløs luksus fra Frankrig

Epos vokser

Farverig Burmester-højttaler

Budgethøjttalere fra Q Acoustics

Ny højttalerserie fra DALI

Ny generation med unik model

Soundbar fra Steinway

Nyt flagskib fra Scansonic

"Prisvenlige" gulvhøjttalere fra Raidho

Ny Bluetooth-højttaler fra Bose ligner en håndtaske

Dynaudio med specialmodeller på stribe

Lyd & Billede
Scroll to Top