Sony ES-højttalere på testbænken

Vi har modtaget Sonys nye topklasse hi-fi og hjemmebiograf højttalere til test!

Sony laver elektronik i alle kategorier og prisklasser. De allerbedste og mest seriøse AV-produkter får tilnavnet ES (Elevated Standard). Her finder vi blandt andet high-end projektoren VPL-VW100, surroundreceiveren STR-DA5700ES og nu en ny højttalerserie.

Med en pris omkring 24.000 kroner placerer de nye gulvhøjttalere SS-NA2ES sig i en prisklasse med mange barske modstandere. Den får selskab af matchende center, subwoofer og stativ/surroundhøjttalere i sværvægtsklassen, hvor centerhøjttaleren alene koster 20.000 kroner. Et ganske stort skridt op fra Sonys alt-i-et minisystemer med andre ord.Efter at have pakket de nye Sony-højttalere ud, er vi overbeviste om, at de kan tåle et japansk jordskælv eller to! Kabinetter er lavet i kraftig krydsfinér af birk, som skal have væsentligt bedre akustiske egenskaber end almindelig MDF plader. At kabinetterne er usædvanligt stive, kan vore ømme knoer bekræfte.Højttalerne har en mørkebrun finish i højglanspoleret pianolak. De har integreret basport på bagsiden, men støtter desværre kun singel-wiring. Dermed er det ikke muligt at bi-ampe højttalerne, som for øvrigt er relativt effektive (opgivet til 90dB for SS-NA2ES).

Dette er en lille ”teaser” – fuld omtale af Sonys nye præstigehøjtalere kommer i det nye år!

I mellemtiden kan du læse mere om Sony-højttalerne i vores tidligere nyhedsartikel her: Tungere hi-fi lyd fra Sony.

Les videre
Exit mobile version