TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Sonos trækker i land og lover ny løsning

Alle produkter vil fortsat fungere efter maj, lover Sonos' CEO, Patrick Spence.

Af / 24/01/2020 - 13:38
Sonos trækker i land og lover ny løsning

Først annoncerede Sonos, at nogle af firmaets ældste produkter ikke længere vil få software-opdateringer efter maj måned i år. Så udbrød der en sand shitstorm blandt Sonos-brugere på de sociale medier, og dernæst forsøgte Sonos at gyde olie på vandene ved at forklare sig uddybende.

Dine ældre produkter holder ikke op med at fungere, sagde Sonos til Lyd & Billede og forklarede, at de gamle produkter blot måtte placeres i deres eget netværk, der så ville fortsætte med at fungere som hidtil.

Og ellers kan du jo “genanvende” dit gamle produkt og købe en ny Sonos-højttaler med 30% rabat via Sonos’ Trade Up-program, foreslog Sonos.

Men, sagde flere brugere, vi har jo kunnet købe de “forældede” produkter som spritnye indtil for ganske nylig?

Og, spurgte andre brugere, hvad med sikkerheden? Man risikerer jo at ende med et antal Sonos-højttalere på et separat usikkert netværk, som man absolut ikke bør forbinde sin smartphone med, da det jo netop ikke bliver opdateret?

Annonce

Undskyld!

Og nu trækker Sonos så i land. CEO Patrick Spence har netop offentliggjort et indlæg på Sonos’ officielle blog, hvor han lover bod og bedring.

“Vi hører jer. Vi gjorde ikke dette på den rigtige måde til at begynde med. Det vil jeg gerne undskylde for,” skriver Sonos-chefen.

Han fortsætter med at forklare vejen frem og kommer med en række løfter:

  • Alle Sonos-produkter vil fortsætte med at fungere, som de gør i dag.
  • Selvom ældre Sonos-produkter ikke vil få nye funktioner efter maj måned, vil de stadig blive opdateret med fejlrettelser og sikkerhedsopdateringer.
  • Sonos arbejder på en løsning, så ældre produkter kan arbejde sammen med nye produkter i samme netværk.

“Jeg håber, at I kan tilgive vores fejltrin, og giver os en chance for at genvinde jeres tillid. Uden jer ville Sonos ikke eksistere,” slutter Patrick Spence sit indlæg.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD

Tilbud - 4 uger 4 kr.

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
4 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Indbyggede KEF-højttalere leverer seriøs THX-oplevelse

Endnu fynere højttalere fra Skotland

Ny soundbar fra Naim og Focal

Sådan får du lossless-lyd på din Sonos-højttaler

Billige soundbars med Dolby Atmos

Trådløs stereo på budget

Ny Giya-serie fra Vivid Audio

10 år med Arendal Sound: Flagskibshøjttaler får jubilæumslook

Hi-fi til SU-budget

B&O beskylder Canvas HiFi for plagiat

Alt-i-én hi-fi i elegant indpakning

Luksuriøs lyd i ikonisk design