TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
NYHED: LB+ TOTAL UGE - Ingen bindingsperiode! KØB NU

Nyhed

Sonos lancerer AI-baseret taleforstærkning – designet til folk med høretab

En ny opdatering til Sonos Arc Ultra giver forbedret stemmegengivelse.

Af / 13/05/2025 - 13:30
Sonos lancerer AI-baseret taleforstærkning – designet til folk med høretab

Sonos lancerer en ny funktion til sin top-soundbar Arc Ultra, som kan downloades i dag, den 13. maj. Den giver fire niveauer af stemmeforbedring, herunder et, der er specielt designet til hørehæmmede.

Har du svært ved at høre, hvad personerne siger i film og TV-serier, og føler du ofte, at du er nødt til at skrue op for lyden – indtil actionscenerne bryder ud i et øredøvende lydtryk, og du er nødt til at skrue ned igen? Hvis det er tilfældet, er du ikke alene. Uklar dialog er blevet et almindeligt problem i nutidens TV-produktioner.

Meget af dette kan løses med et godt lydsystem, og Sonos soundbars er efter vores mening blandt de bedste til at gengive stemmer – men nu tager de yderligere skridt: En ny, AI-drevet stemmeforbedring (Speech Enhancement )vil gøre det lettere at høre stemmer og tale uden at ødelægge lydoplevelsen.

Den nye funktion vil være tilgængelig som en gratis softwareopdatering til topmodellen Arc Ultra. Ud over at give mere kontrol over dialogen tilbyder de et ekstra niveau for hørehæmmede, som er udviklet i samarbejde med den britiske organisation RNID (Royal National Institute for Deaf People).

Udviklet med og til mennesker med høreudfordringer

Sonos fortæller, at man har arbejdet tæt sammen med både høreeksperter og lydfolk fra filmindustrien for at udvikle funktionen. Ifølge Matt Benatan, forsker hos Sonos, handler det ikke kun om praktiske behov:

Annonce

Det handler også om følelsen af at kunne deltage. “At se film og TV sammen er en social oplevelse – men hvis man ikke kan høre dialogen, går man glip af noget vigtigt,” siger han.

Ved hjælp af maskinlæring og realtidsbehandling er funktionen i stand til at isolere og fremhæve stemmer i centerkanalen uden at ofre lydkvaliteten af omgivende elementer som musik og lydeffekter.

Fire niveauer af taleoptimering

Den nye Speech Enhancement-funktion giver brugerne fire forskellige niveauer i Sonos-appen:

  • Low – Diskret forbedring, der bevarer filmskaberens hensigt.

  • Medium – Mere tydelig fremhævelse af tale med afbalanceret lyd.

  • High – Tydeligt hørbar dialog med en dæmpet baggrund.

  • Max – Maksimal klarhed, designet til hørehæmmede – undertrykker dynamikken i anden lyd for at prioritere stemmen.

Sonos siger, at de har testet funktionen i næsten et år med en gruppe på 37 deltagere med varierende grader af hørelse, på tværs af aldersgrupper og indholdstyper.

Mange mennesker er slet ikke klar over, at de har et høretab”, siger Lauren Ward, forsker ved RNID. “Det her kan få stor betydning for mange mennesker, ikke kun dem, der allerede har fået stillet en diagnose.”

Speech Enhancement er i øjeblikket kun tilgængelig for Arc Ultra, men Sonos udelukker ikke muligheden for at udrulle teknologien til andre modeller som f.eks. den storsælgende Sonos Beam.

Læs også TEST: Sonos Arc Ultra Sonos' nyeste soundbar lover markant bedre bas, men den vigtigste forbedring ligger faktisk i et helt andet register.
(f. 1981): Journalist. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Han er ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

Nyhed! LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
49 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Første soundbar fra Marshall

V-16 F: Nyt bæst af en subwoofer fra Dali

Tre nye højttalere i den absolutte topklasse

Fejrer jubilæum med specialmodel

Dansk high end i nye farver

Vi har hørt TCL og Dolbys nye højttalere

Første lyt til Audiovectors flagskib

Hvad siger du? Sonos soundbars får en ny funktion

BBC-klassikere i eksklusiv særudgave

Audiovector fremviser nyt flagskib

Ægte reolhøjtaler fra Fyne

Mere punch end fra studentervognen - og langt bedre lyd