Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Slank højttaler lover stor lyd

Beolab 28 er kun få centimeter bred, men Bang & Olufsen lover, at den gengiver selv den dybeste bas.

Skrevet af / 29/04/2021 - 09:00
Slank højttaler lover stor lyd

Bang & Olufsen har en lang tradition for superslanke “blyantshøjttalere.” Det seneste og mest avancerede skud på stammen er Beolab 28, som netop er blevet lanceret.

Beolab 28 er vores hidtil mest avancerede tilsluttede højttaler, der giver kraftig lyd og fleksible placeringsmuligheder på grund af dens slanke form. Beolab 28 har trådløs forbindelse og streamingfunktioner, der giver mulighed for at nyde musikken, som nan vil,” siger Christoffer Poulsen, som er Senior Vice President og Head of Product Management hos Bang & Olufsen.

Foden, der her fungerer som vægbeslag, indeholder en subwwofer med en 6,5″ bas. (Foto: Bang & Olufsen)

Beolab 28 ligner umiddelbart Beolab 18, men der gemmer sig forskelle bag egelamellerne. Selv om højttaleren er slankere, er der blevet plads til en større og kraftigere basenhed på 6,5 tommer i stedet for de to firetommersenheder, der sad i Beolab 18. Det er lykkedes ved at anbringe den i foden. De tre mellemtoneenheder (der er i virkeligheden er fuldtoneenheder) peger i tre retninger, hvilket gør det nuligt at styre udstrålingen på samme måde som i flagskibet Beolab 90.

Lyden kan styres på samme måde som i topmodellen Beolab 90. (Foto: Bang & Olufsen)

I “smal tilstand” når musiken øret direkte, hvilket minimerer interferensen af ​​sidevægsrefleksioner. I “bred tilstand” bevares en naturlig tonebalance, selv om man flytter sig væk fra det optimale lytteområde foran højttalerne. Bang & Olufsens seneste generation af Active Room Compensation tilpasser basresponsen til rummet.

En anden forskel fra ældre aktive Bang & Olufsen-højttalere er, at man kan streame musik trådløst direkte til højttalerne fra mobil og andre enheder. Man kan lytte til musik i stuen eller i hele hjemmet via Airplay 2 eller Chromecast, B&O-appen og Bluetooth. Senere på året vil Beolab 28 også blive kompatible med Beolink Multiroom gennem en automatisk softwareopdatering. Beolab 28 kan også parres med et Bang & Olufsen TV ved hjælp af Powerlink eller Wireless Powerlink.

Som vi er vant til fra nyere Bang & Olufsen-propdukter, kan højttalerne også styres med et touchpanel, der lyser op, når man nærmer hånden til dem.

Et touchpanel på toppen styrer afspilning, uden at man skal have mobilen frem. (Foto: Bang & Olufsen)

Beolab 28 fås i sølvfinish, sort antracit eller bronzefarvet aluminium. Dertil kan man vælge frontstof i to nuancer af grå eller trælameller i lys eg, eg, røget eg og valnød.

Hver af de fem højttalerenheder har sin egen forstærker. Basenheden drives af en 225 W klasse D-forstærker, mens de tre mellemtoneneheder og 1″ domediskant hver drives af en 100 W klasse D-forstærker.

Prisen på et sæt er 80.000 kroner med stoffront og 90.000 kroner med trælamelfront.

 

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Tjek denne in-wall-højttaler

Gulvhøjttaler er kronen på værket

Et kig ind i Harmans helligste

Rauna er tilbage

Engelsk legende vender tilbage efter 63 år

PMC lancerer aktive højttalere

KEF viser muskler med nye subwoofere

Bordhøjttalere med lydtryk

Spændende gulvmodel fra Revival Audio

Rullesten til skrivebordet

Gulvhøjttalere med det hele

En lille ny i gammel stil

0
Scroll to Top