Ultimate Ears har haft succes med sine trådløse Boom-højttalere. Chefredaktøren kunne ikke få armene ned efter at have hørt UE Boom. Og den senere storebror Mega Boom og efternøleren Mini var også rigtig fine.
Nu sender UE endnu en trådløs højttaler på gaden, bygget efter samme recept. Navnet er UE Roll. Hvilket er pudsigt, da den i modsætning til Boom og Mega Boom ikke er rulleformet, men nærmere ligner en suppetallerken (på 13,5 cm i diameter og 4 cm i tykkelsen).

Ligesom de andre i serien er der tale om en batteridrevet, rundstrålende Bluetooth-højttaler. Men hos Logitech har de nok haft musikfestivaler og beachparties i tankerne, da de lavede den. For den er vandtæt og skulle angiveligt kunne tåle at blive både tabt og kastet med.
Højttaleren er udstyret med en gummistrop, så den kan hæftes på rygsækken, cyklen eller teltstangen. Og lyden skulle (i følge pressemeddelelsen) være intet mindre end “episk, overvældende og med dyb bas.”
Oven på store ord har vi natuligvis set os nødsagede til at afprøve påstanden ved en test. Vi vender tilbage, når vi har hørt den.
Som andre UE-højttalere kan Roll kobles sammen med andre i serien via en app til Android og iOS, og det er muligt at opgradere firmwaren med nye funktioner. Hvilket er sket flere gange for tidligere modeller.
UE Roll koster 1.099 kroner og fås i en række outdoor-prægede farver.

Læs videre med LB+
LB+ Total UGE
Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!
Tilbud - 4 uger 4 kr.
Fuld adgang til alt LB+ indhold
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.800 produkttests!
- Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
- Deaktivering af annoncer
- L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!



