Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Opdateret version af den vanvittige Audio Pro Drumfire

Endelig får den hårrejsende festhøjttaler Drumfire Google Cast og AirPlay 2.

Skrevet af / 26/04/2022 - 15:16
Opdateret version af den vanvittige Audio Pro Drumfire

Da vi testede party-højttaleren Drumfire fra svenske Audio Pro i 2019, var det nærmest, så vinduerne truede med at sprænges. Så højlydt var højttaleren, der lignede en guitarforstærker med en mindre højttaler oven på et baskabinet, og samtidig imponerende den med at spille pænt og rent, når det var det, vi ville.

Audio Pro Drumfire II presets
Audio Pro Drumfire II har seks forhåndslagringer mod forgængerens fire. (Foto: Audio Pro)

Chromecast og AirPlay 2

Audio Pro har deres eget multirumssystem, så flere højttalere kan spille sammen. Lidt ligesom Sonos. Og det er alt sammen fint nok, men med den nye Drumfire II er andre behov også blevet dækket, for den nye udgave har fået AirPlay 2 og Google Cast (Chromecast) oveni. Det betyder, at den burde være interessant for endnu flere, når der nu bliver taget hensyn til både Apple- og Android-brugere.

Højttaleren har også Spotify Connect og Bluetooth.

Derudover bliver vi lovet, at den har fået endnu bedre lyd, og antallet af knapper til forhåndslagring er øget til seks. Gem dine yndlingsradiostationer eller ditto playlister, så behøver du ikke at tage mobilen frem hele tiden.

Audio Pro Drumfire II white scaled 1
(Foto: Audio Pro)

Du kan nøjes med at købe toppen

Ligesom før kan man nøjes med at købe tophøjttaleren, der nu hedder Drumfire D-2, uden den nederste subwoofer. Hvis man lider af pladsmangel eller bare synes, det bliver for vildt med subwooferen. Audio Pro lover, at man stadig vil få en stor og fyldig lydgengivelse.

Audio Pro Drumfire D 2 scaled 1
Hvis du bare vil købe tophøjttaleren, kan du også det. (Foto: Audio Pro)

Pris og tilgængelighed

Audio Pro Drumfire II fås i farverne sort, hvid og grå, og vil være i butikkerne fra den 29. april. Prisen er 6.000 kroner for hele riggen, mens topforstærkeren Drumfire D-2 koster 3.300 kroner.

audiopro.com

Audio Pro Drumfire II guitar scaled 1
Nej, Drumfire II er ikke en guitarforstærker, men en vild og blodig party-højttaler. (Foto: Audio Pro)
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Nu kan du vælge farve

Quad opgraderer sit flagskib

Trådløs luksus fra Frankrig

Epos vokser

Farverig Burmester-højttaler

Budgethøjttalere fra Q Acoustics

Ny højttalerserie fra DALI

Ny generation med unik model

Soundbar fra Steinway

Nyt flagskib fra Scansonic

"Prisvenlige" gulvhøjttalere fra Raidho

Ny Bluetooth-højttaler fra Bose ligner en håndtaske

Lyd & Billede
Scroll to Top