Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Ny, tung højttalerserie fra danske DALI

Med en ny højttalerserie, kaldet Rubicon vil DALI tage kampen op i topklassen. Fem af modellerne er udstyret med hybrid dome/bånddiskant.

Skrevet af / 20/05/2014 - 12:36
Ny, tung højttalerserie fra danske DALI

DALI har høstet erfaringer fra high-end-serien Epicon – som vi gav topkarakter i vores test – og har benyttet dem under udviklingen af den nye Rubicon-serie. I topmodellen Rubicon 8 kan man tydeligt se slægtskabet med Epicon 8. Et af de karakteristiske træk er DALIs hybriddiskant, der kombinerer en konventionel domediskant med en bånddiskant.

Mens Rubicon 8 er en 110 cm høj trevejs-gulvhøjttaler (3,5-vejs for at være helt præcis), er Rubicon 6 en 2,5 vejs med to 165 mm basenheder, og den mindste gulvmodel, Rubicon 5, er en normal 2,5-vejs højttaler. Alle med det samme hybrid-diskantmodul.

Rubicon-LCR

Hybriddiskanten findes også i væghøjttaleren LCR, der kan benyttes som baghøjttaler i et surroundanlæg eller som tv-højttalere anbragt ved siden af tv’et på væggen. Her kan diskantmodulet roteres 90 grader, så højttaleren også kan monteres vandret som en centerhøjttaler. Rubicon LCR er udstyret med en basrefleksport på bagsiden, som er anbragt således, at den kan fungere, selv om højttaleren hænger på væggen.

Seriens mindste er Rubicon 2, der, som navnet antyder, er en kompakt tovejshøjttaler, som måler 35 cm i højden.

Rubicon-serien leveres i sort, hvid, valnød og rosentræ-finish.

Fakta:

RUBICON 2

  • Bas/mellemtone: 165 mm træfiber/papir
  • Diskant: 29 mm tekstildome
  • Størrelse (HxBxD): 350 x 195 x 335 mm
  • Vægt: 8.0 kg

RUBICON 5

  • Bas/mellemtone: 165 mm træfiber/papir
  • Diskant: 29 mm tekstildome/bånddiskant
  • Størrelse (HxBxD): 890 x 195 x 338 mm
  • Vægt: 15,7 kg

RUBICON 6

  • Bas/mellemtone: 2 x 165 mm træfiber/papir
  • Diskant: 29 mm tekstildome/bånddiskant
  • Størrelse (HxBxD): 990 x 200 x 380 mm
  • Vægt: 20,2 kg

RUBICON 8

  • Bas/mellemtone: 3 x 165 mm træfiber/papir
  • Diskant: 29 mm tekstildome/bånddiskant
  • Størrelse (HxBxD): 1100 x 220 x 444 mm
  • Vægt: 27,3 kg

RUBICON LCR

  • Bas/mellemtone: 165 mm træfiber/papir
  • Diskant: 29 mm tekstildome/bånddiskant
  • Størrelse (HxBxD): 465 x 278 x 142 mm
  • Vægt: 8,1 kg

dalir6-670x648

Rubicon-serien erstatter fremover Mentor-serien, og den kan findes i Hi-Fi Klubbens butikker fra september. Priserne bliver (pr. par):

Rubicon 2: ca. 13.000 kr
Rubicon LCR: ca. 15.000 kr
Rubicon 5: ca. 19.000 kr
Rubicon 6: ca. 26.000 kr
Rubicon 8: ca. 35.000 kr

dalir7-670x648

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Quad opgraderer sit flagskib

Trådløs luksus fra Frankrig

Epos vokser

Farverig Burmester-højttaler

Budgethøjttalere fra Q Acoustics

Ny højttalerserie fra DALI

Ny generation med unik model

Soundbar fra Steinway

Nyt flagskib fra Scansonic

"Prisvenlige" gulvhøjttalere fra Raidho

Ny Bluetooth-højttaler fra Bose ligner en håndtaske

Dynaudio med specialmodeller på stribe

Lyd & Billede
Scroll to Top