Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Ny Reference II-serie fra Klipsch

En ny, mere hårdtslående generation af Klipschs Reference-højttalere er på vej.

Skrevet af / 05/04/2022 - 22:37
Ny Reference II-serie fra Klipsch

Klipsch er et særdeles populært mærke i hi-fi- og hjemmebiokredse, og den traditionsrige Reference-serie er en stor del af grunden til netop det.

Med høj følsomhed og effekttolerance har disse højttalere evnen til at spille højere og renere end det meste andet i deres prisklasse. Det har gjort Reference-serien til et populært valg til alt fra kompakte stereoanlæg til fuldblods hjemmebio-opsætninger. Og nu er arvtagerne på vej!

Læs også Helt vanvittig hjemmebiolyd Klipsch Cinema 1200 forvandler stuen til et inferno af lyd! Magen til soundbar findes vel næppe, men den er ikke lige god til alt.

Klipsch Reference II

Den nye Reference II-serie fra Klipsch indeholder ti modeller: Alt fra relativt små kompakthøjttalere til store gulvstående tårne – og centerkanal og subwoofer, ikke at forglemme. Oven i det hele kommer der også et sæt Atmos surround-/højdekanaler.

Alle højttalerne har fået en række opgraderinger, tekniske såvel som kosmetiske. Først og fremmest har de fået nye og større Tractrix-diskanthorn med en mere jævn udformning, der skal give bredere spredning og større båndbredde end tidligere. Inde i hornet sidder en kompressions-driver af aluminium.

De kobberfarvede TCP bas/mellemtone-enheder henter meget teknologi fra den dyrere Reference Premiere-serie. Forbedrede delefiltre skal også være på opgraderingslisten.

Udvendig har højttalerne fået en ansigtsløftning med bl.a. skjulte magnetfæster til stoffronterne, hvor sidstnævnte også har fået en slankere profil. Kabinetterne er lavet af MDF med indvendig afstivning, Tractrix-basrefleksport og finish i vinyl-træimitation.

Skjermbilde 2022 04 05 kl. 13.52.17
Den nye Reference II-serie har fået opgraderede højttalerenheder og et renere look. Men ser stadig ud som Klipsch! (Foto: Klipsch)

Priser og tilgængelighed

Den nye Klipsch Reference-serie består af tre gulvstående modeller (R-605FA, R-800F og R-600F), to kompakthøjttalere (R-50M og R-40M), to centerhøjttalere (R-50C og R-30C), en Dolby Atmos Elevation/surround-højttaler (R-40SA) og to aktive subwoofere (R-121SW og R-101SW).

De nye modeller forventes i butikkerne i løbet af april.

Vejledende priser
  • Klipsch R-40M kompakthøjttaler: 2.299 kr./par
  • Klipsch R-50M kompakthøjttaler: 2.699 kr./par
  • Klipsch R-600F gulvhøjttaler: 3.799 kr./par
  • Klipsch R-800F gulvhøjttaler: 4.999 kr./par
  • Klipsch R-605FA gulvhøjttaler m. Atmos-højdekanaler: 5.999 kr./styk
  • Klipsch R-40SA Dolby Atmos/surround: 3.399 kr./par
  • Klipsch R-30C centerkanal: 2.999 kr./styk
  • Klipsch R-50C centerkanal: 2.299 kr./styk
  • Klipsch R-101SW subwoofer: 4.299 kr./styk
  • Klipsch R-121SW subwoofer: 4.999 kr./styk

Den nye Reference-serie blev vist frem første gang under CES-messen i Las Vegas i januar. Se mere derfra i videoen herunder:

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Superbillig højttaler

Nu kan du vælge farve

Quad opgraderer sit flagskib

Trådløs luksus fra Frankrig

Epos vokser

Farverig Burmester-højttaler

Budgethøjttalere fra Q Acoustics

Ny højttalerserie fra DALI

Ny generation med unik model

Soundbar fra Steinway

Nyt flagskib fra Scansonic

"Prisvenlige" gulvhøjttalere fra Raidho

Lyd & Billede
Scroll to Top