TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Når ”dyrt” ikke længere rækker: Audio Group Denmark lancerer system til 9 millioner kroner

Audio Group Denmark sprænger rammerne med højttalerne Børresen M8 til en million euro og forstærkeren Aavik M-880 på 400 watt i klasse A.

Når ”dyrt” ikke længere rækker: Audio Group Denmark lancerer system til 9 millioner kroner

Hvis du gik og troede, at din seneste opgradering af anlægget var ambitiøs, så har nordjyske Audio Group Denmark netop leveret et virkelighedscheck af de helt store. Med lanceringen af højttaleren Børresen M8 Gold Signature og monoforstærkeren Aavik M-880 har de skabt et setup med en pris i lamborghiniklassen. Mindst.

Børresen M8: En forgyldt gigant i stuen

Børresen M8 er ikke bare en højttaler; det er et dansk håndbygget monument på 325 kilo og over 2,2 meters højde. Designer Michael Børresen har her fået frikort til at ignorere alle kommercielle begrænsninger for at jagte, hvad han ser som den ultimative lyd.

Det mest opsigtsvækkende er brugen af guld, der bruges som belægning på de jernfrie magnetsystemers kobberkomponenter. Ifølge Børresen er målet at optimere de magnetiske egenskaber og transientresponsen i de i alt 12 basenheder. Ved at fjerne jernet helt eliminerer man den magnetiske træghed (hysterese), hvilket i teorien gør enheden lynhurtig. At guld rent elektrisk er en dårligere elektrisk leder end kobber, lader vi ligge.

Prisen? En rund million euro – eller cirka 7,5 millioner danske kroner for et par.

BOERRESEN_M8_FrontSide_Skewed_Wide_DESKTOP-min BOERRESEN_M8_RearSkewed_BassMid_CablesConnections_MedClose_DESKTOP-min
<
>
Der er ikke sparet på materialerne. Og når der bruges kobber, er det guldbelagt. (Foto: Audio Group Denmark)

Aavik M-880: Klasse A uden varmeværk

For at drive de gyldne giganter kræves der ekstrem kontrol. Aavik M-880 er en monoforstærker (du skal bruge to til stereo), der yder 400 watt i 8 ohm og næsten det firedobbelte i 2 ohm. Det tekniske hjerte er et unikt Klasse A-kredsløb, der via intelligent bias-styring holder udgangstransistorerne tændt uden at producere den ekstreme varme, man normalt forbinder med teknologien.

Annonce

Forstærkeren rummer desuden hele 224 af frimaets såkaldte Tesla-spoler, der er tale om dobbelt-inverterede spoler, der skulle fungere som en form for aktiv støjdæmpning og øge det dynamiske spænd og sikre en kulsort baggrund. Siger de. Andre finesser er vibrationsdæmpende fødder med kuglelejer og zirkoniumskiver for at isolere elektronikken.

Sammenlignet med Børresen M8 er Aavik M-880 næsten billig. Den koster “kun” 100.000 euro. Altså for en monoblok.

AAVIK_M880_Rear_MedClose_DESKTOP AAVIK_M880_FrontSide_Skewed_Wide_DESKTOP AAVIK_M880_Tesæaspoler
<
>
Fødderne på forstærkeren er vibrationsæmpede med zirkoniumskiver og kuglelejer. (Foto: Audio Group Denmark)

En drøm for de fleste

Vi har at gøre med et danskproduceret system, der i fuldt setup sniger sig op på den forkerte side af 9 millioner kroner. Det er teknisk ekvilibrisme på et niveau, hvor man betaler for guld, jernfri magnetisme og radarteknologi i jagten på den perfekte transient. For de fleste forbliver det en drøm, men det er fascinerende at se, hvad der sker, når man kaster alle budgetter over bord. Og det er rart at vide, at hvis man en dag står med en overskydende lottogevinst, så står de klar i Aalborg til at hjælpe med at få den brugt.

Mere info: Audio Group Denmark

(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD

Tilbud - 4 uger 4 kr.

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
4 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Tjek disse skøre "hovedtelefoner" fra JLab

Ny højttalerserie fra Arendal Sound

Skjult luksus fra Meridian

JBLs mest ikoniske højttaler fylder 80

Lyngdorf overrasker med ny højttaler

JBL sender forsangeren uden for døren - og sætter dig på scenen

Sådan skjuler du Sonos-højttalere i væggen eller loftet

Nu kan Marshall rocke i hele huset

B&W opgraderer sin lille favorit

Her er Motorola Moto Sound Flow

Audio Pro Drumfire rocker i ny udgave

Sød musik mellem Samsung, JBL og Harman Kardon