Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Monster-subwoofer fra Magico

Mangel på dybbas? Det problem kan Magicos nye subwoofer løse for dig. Så længe du bare har masser af penge.

Skrevet af / 07/10/2015 - 14:30
Monster-subwoofer fra Magico
Magico-S7
Magico S7 er ikke nødvendigvis de højttalere, der har mest brug for assistence i bassen. Men flere vil have mere! Foto: Magico

Magico er et navn, der ofte dukker op, når man taler om verdens bedste højttalerfabrikanter. Det amerikanske firma, som ledes af industridesigneren Alon Wolf, står bag nogle af de mest højteknologiske kreationer i high-end-branchen. Et kendetegn for Magicos højttalere er den omfattende brug af aluminium, både udenpå og inde i kabinettet, for at opnå en stiv og vibrationsfri konstruktion. Det bidrager til, at højttalerne havner i sværvægtklassen, både målt i kg og kroner. Til gengæld resulterer det i en næsten uforvrænget, realistisk og ultradynamisk lydkarakter, der har sat mærket på kortet.

Magico QSub15. Foto: Magico
Magico QSub15. Foto: Magico

Mágicos højttalere er ikke ligefrem kendt for at mangle dybbas. Trods dette er det er ikke ualmindeligt, at ejerne supplerer med en subwoofer eller to at forbedre basgengivelsen yderligere. Til dette formål tilbyder Magico de kolossale QSub15 og -18, som leveres med henholdsvis dobbelte 15″ og 18″-basenheder, der spiller mod hinanden, koblet til en 6000(!) Watts forstærker. Prisen er fra 250.000 til 400.000 kroner!

magico-s-sub
Magico S-sub. Foto: Magico

Det hører med til historien, at QSub er lavet til at matche de kompromisløse højttalere i Q-serien, som allerede går meget dybt i bassen. Nu findes der også et mere overkommeligt alternativ i S-serien, kaldet S-sub. Den har to 12″ basenheder og er drevet af en indbygget 2.500 watt forstærker. Både forstærker og enheder er Magicos eget design. Kabinettet er trykkammertypen, og, som man kan forvente, er det lavet af aluminium med 0,5″ tykke, buede profiler og rigelig intern afstivning til at modvirke resonanser. Hvilket er passende med bas af denne kaliber. Magico er en smule karrige med specifikationerne, men nævner en ydeevne på 120 dB målt ved 20 Hz og under 1% forvrængning. Hvilket skaber forventning om en meget kraftfuld, udtrakt og ren dybbassgengivelse.

Vægten på uhyret fra dybet er 113 kg, og prisen omkring 150.000 kroner (afhængigt af valutakursen) for en S-Sub, som nu er klar til levering fra producenten.

Læs også: Magico S7 – Topmodel med diamantmembran

Magico.net

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Quad opgraderer sit flagskib

Trådløs luksus fra Frankrig

Epos vokser

Farverig Burmester-højttaler

Budgethøjttalere fra Q Acoustics

Ny højttalerserie fra DALI

Ny generation med unik model

Soundbar fra Steinway

Nyt flagskib fra Scansonic

"Prisvenlige" gulvhøjttalere fra Raidho

Ny Bluetooth-højttaler fra Bose ligner en håndtaske

Dynaudio med specialmodeller på stribe

Lyd & Billede
Scroll to Top