Monitor Audio forbedrer sine bedste

Højttalerserien Platium har fået en overhaling fra inderst til yderst.

Foto: Monitor Audio

Monitor Audios nye Platinum II-serie bygger på den udgående Platinum-series modeller, men kun prisen og designet ligner den gamle højttalerserie.

Målet har været at bringe endnu flere detaljer frem, øge den dynamiske kontrast og forbedre lydoplevelsen med et endnu mere livagtigt lydbillede.

Højttalerne har fået Monitor Audios nye MPD (Micro Pleated Diaphragm) bånddiskant, som er baseret på Dr. Oscar Heils design, og som skal have en jævn frekvensgang op til 100.000 Hz (!).

Foto: Monitor Audio

Platinum II-højttalerne har også fået nye RDT II bas- og mellemtoneenheder med sandwichmembran, som skal dæmpe forvrængningen over 300 Hz med så meget som otte dB.

Delefiltre, terminaler og den mekaniske dæmpning af kabinetter er også forbedret. Ud over en lang række små ændringer – såsom nylonringe på svingspolen i stedet for aluminium for bedre mekanisk dæmpning og strammere vikling af kobberet i svingspoler for mindre energitab i magnetgabet.

Platinum II-serien består af syv modeller. Gulvmodellerne PL 500 II, PL 300 II og PL 200 II, samt kompakthøjttaleren PL 100 II, to centerhøjttalere, PLC 350 II og PLC 150 II, og en 1.400 W kraftig subwoofer med to 15-tommer basenheder, som hedder PLW 215 II.

Topmodellen PL 500 II til ca. 250.000 kr. Foto: Monitor Audio
Les videre
Exit mobile version