Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

McIntosh PS2K Powered Subwoofer

Fire 13-tommer basenheder og 4 x 500 W koster en del...

Skrevet af / 08/09/2023 - 11:05
McIntosh PS2K Powered Subwoofer

Alt er blevet dyrere, også hi-fi. Men den her havde vi ikke set komme. McIntoshs første subwoofer i, ja, jeg kan ikke huske hvor længe – måske nogensinde – er noget af det sejeste, vi har set. Det er også en af de dyreste, hvis ikke den dyreste, der er blevet lanceret i meget lang tid.

Læs også Rå og raffineret rørforstærker Old school-teknologi har aldrig været bedre end i vor tid. McIntosh MC1502 er beviset for dem, der tvivler.

PS2K Powered Subwoofer er et tårn bestående af fire 13-tommers højttalerenheder, som hver især drives af en 500 W klasse D-forstærker med McIntosh Low Distortion High Performance (LD/HP) magnet- og spoledesign. Med en samlet udgangseffekt på 2 kW regner vi med, at subwooferen nemt når så langt ned i frekvens og lydstyrke, at den kan skræmme livet af de fleste.

Men er det nok med én? (Foto: McIntosh)

Membranerne er lavet af flere lag kulfiber for at kunne modstå den enorme udgangseffekt, når membranerne skubbes flere cm ud af kabinettet. Svingspolen har en lang slaglængde, og højttalerne er beskyttet med McIntosh Power Guard, som kontrollerer signalet for at undgå overstyring.

(Foto: McIntosh)

De har også en Sentry Monitor, som afbryder signalet, hvis den opdager en risiko for kortslutning.

PS2K vil være tilgængelig fra oktober med en startpris på 50.000 USD, svarende til lidt over 350.000 kroner.

2 meter høj og en vægt på 207 kg. (Foto: McIntosh)

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

1 kommentar til “McIntosh PS2K Powered Subwoofer”

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Black Week: De bedste soundbar-kup

Magico sætter flagskibet på skrump

Sonos-tempel i Elgiganten

B&O-højttaler med 3500 svævende alu-prikker

Basismodel med X-faktor

Sonys faber Duetto lanceret

Ny lækkerbisken fra Bowers & Wilkins og McLaren

Slank højttaler i Formel 1-klassen

Scansonic vil give dig gåsehud

Hvis du ikke har råd til de store Goldmund

Ny højttaler fra Tivoli Audio – uden radio

Officielt: Nu er JL Audio en del af Garmin

0
Scroll to Top