Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Legenden er tilbage!

Legendarisk Sonus faber-højttaler genopstår.

Skrevet af / 09/10/2018 - 23:46
Legenden er tilbage!

Electa Amator var Sonus fabers måske bedst kendte højttaler for 20 år siden. Nu kommer der en ny udgave, Electa Amator III.

Den kompakte tovejshøjttaler, der er håndbygget i træ, markerer Sonus fabers 35 års jubilæum og holder traditionen i hævd, bare med ny og mere moderne teknologi.

(Foto: Sonus faber)

Electa Amator III bygges i hånden i Italien, ligesom originalen fra 1987 og efterfølgeren Electa Amator II fra 1997.

Kabinettet er sat sammen af hele træstykker i valnød med front- og bagpladen betrukket med syntetisk læder, og bunden er lavet af 3 cm tyk italiensk marmor fra Carrara. Pudset messing markerer overgangen mellem marmor og valnød, hvilket giver højttaleren et ekstra strejf af luksus.

(Foto: Sonus faber)

Teknisk

Electa Amator III er udstyret med en 28 mm silkediskant med Sonus fabers Damped Apex Dome-teknologi og en 18 cm bas/mellemtone med en membran af cellulose, kenaf, kapok og naturfiber – og et delefilter med 2,5 kHz delefrekvens.

Sonus faber opgiver følsomheden til moderate 88 dB og den nominelle impedans til 4 ohm, hvilket kan betyde, at de trives bedst med forstærkere med lidt lavt drejningsmoment.

Frekvensområdet opgives til 40 Hz – 35 kHz.

De fysiske mål er 37,5 x 23,5 x 36 cm, og med de medfølgende standere bliver den totale højde 109,5 cm.

(Foto: Sonus faber)

Pris og tilgængelighed

Sonus faber Electa Amator III kommer til salg i november 2018, og prisen bliver omkring 75.000 kroner inklusive standere.

 

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Nu kan du vælge farve

Quad opgraderer sit flagskib

Trådløs luksus fra Frankrig

Epos vokser

Farverig Burmester-højttaler

Budgethøjttalere fra Q Acoustics

Ny højttalerserie fra DALI

Ny generation med unik model

Soundbar fra Steinway

Nyt flagskib fra Scansonic

"Prisvenlige" gulvhøjttalere fra Raidho

Ny Bluetooth-højttaler fra Bose ligner en håndtaske

Lyd & Billede
Scroll to Top