Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Kerr Acoustic K200S – britisk monitorhøjttaler

Trevejs reolhøjttaler i high-end-klassen.

Skrevet af / 06/03/2023 - 15:44
Kerr Acoustic K200S – britisk monitorhøjttaler

Kerr Acoustic K200SR er en helt ny model fra det relativt nystartede Kerr Acoustic, som lægger sig i slipstrømmen på en lang tradition for såkaldte monitorhøjttalere. Vi nævner i flæng JBL, Altec Lansing og PMC, så forstår du, hvad K200SR er for en højttaler.

Den er naturligvis for stor til at passe i en bogreol, og den bør placeres på et par robuste stativer, som det også gælder for JBL L100 Classic.

Læs også Råfed retrohøjttaler JBL’s klassiske bestseller er genopstået som en af de mest festlige højttalere, vi har hørt i lang tid.

K200SR er i en lidt anden klasse, med en 10 tommer bas fra Volt, kombineret med Kerrs berømte 75 mm mellemtone-dome og en 80 mm bånddiskant.

Foto Kerr Acoustic

Kabinettet, der måler 77,5 x 31 x 46 cm, er bygget af 24 mm krydsfiner af baltisk birkefinér, og én højttaler vejer hele 43 kg. Kerr mener, at krydsfiner er bedre end MDF, fordi det giver stivere kabinetter, der er bedre egnet til de massive enheder, som med garanti flytter masser af energi ud af kabinetterne, når der skrues op for lydstyrken.

Som man kan se på billederne, bruger Kerr transmissionslinje, der ender i den store port under bashøjttaleren. Kerr siger, at højttalerne er i stand til at nå ned til 22 Hz i bassen, og med en følsomhed på 91 dB og en nominel impedans på 8 Ohm tror vi ikke, at et par K200SRs vil blive opfattet som tungtdrevne. Tværtimod.

Foto Kerr

Den 25 cm store basisenhed kan tydeligvis klare stor effekt. Enheden fra Volt er bygget med tre forskellige køleprincipper. Svingspolen er ventileret, og magneten er kølet med lameller, og på forsiden af enheden har Volt fastskruet en otte-egers metalbøjle, der også fungerer som køleribbe.

Jes Kerr, der designer højttalerne, har brugt meget tid på delefiltrene. De er bygget op med udvalgte polypropylenkondensatorer, håndviklede luftkerne-spoler og kulfilmbaserede modstande, alt sammen fra øverste hylde.

Filterdelene er blevet stress-testet hos Kerr, så de er kendt for at kunne tåle meget strøm, og ifølge pressemeddelelsen er målet, at delefiltrene ikke skal farve lyden fra enhederne. Delefiltre og enheder matches i par, og Kerr mener, at dette giver højttalerne bedre transientrespons, linearitet og lavere forvrængning.

Foto Kerr

Kerr Acoustic K200S kommer til at koste ca. 167.300 kroner pr. par, og et par specialfremstillede stativer, der er fyldt med granulat for bedre dæmpning, kan fås for 16.000 kroner pr. par. Højttalerne kan leveres fra maj 2023 og kan også bestilles med lakeret kabinet.

Læs også:

Kerr Acoustic K320 MK3

Opsigtsvækkende debutant

Sandsynligheden for, at du har hørt om eller ligefrem hørt Kerr, er minimal. Det bør du gøre noget ved.

Læs hele testen
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Quad opgraderer sit flagskib

Trådløs luksus fra Frankrig

Epos vokser

Farverig Burmester-højttaler

Budgethøjttalere fra Q Acoustics

Ny højttalerserie fra DALI

Ny generation med unik model

Soundbar fra Steinway

Nyt flagskib fra Scansonic

"Prisvenlige" gulvhøjttalere fra Raidho

Ny Bluetooth-højttaler fra Bose ligner en håndtaske

Dynaudio med specialmodeller på stribe

Lyd & Billede
Scroll to Top