Man skal ikke gå ned på udstyr, og da slet ikke på bas. JBL har netop løftet sløret for en stribe nye produkter, der lover at levere lydtryk nok til at genere naboerne – og lidt til. Blandt nyhederne finder vi den rullende festmaskine PartyBox 720, en lettere og stærkere Boombox 4 og en hel familie af opdaterede Tune-hovedtelefoner.
Hvis du nogensinde har følt, at din fest manglede lidt… jordskælv, så har JBL måske løsningen. Deres nyeste skud på stammen, PartyBox 720, er en højttaler, der ser ud til at have tektoniske ambitioner. Med 800 watt buldrende JBL Pro Sound, to 9-tommers basenheder og et indbygget lysshow, er der lagt i ovnen til en seriøs nabostrid.

JBL lover desuden en AI Sound Boost, som skulle kunne optimerere lyden i realtid for at klemme endnu mere kraft ud med mindre forvrængning. Og skulle det ikke væe højt nok, kan man koble flere Auracast-kompatible højttalere sammen for at opnå fuld stereo-krigsførelse. Det hele er pakket ind i et design, der med sine robuste hjul og håndtag mest af alt minder om en trolleykuffert på steroider. Prisen er 6.799 kr., men bemærk, at batterier må tilkøbes separat, hvis festen skal flyttes væk fra en stikkontakt.

Boombox 4: Mere kraft, mindre vægt
For de mere mobile bas-entusiaster er der også godt nyt. Den ikoniske ghettoblaster er tilbage i en fjerde udgave. JBL Boombox 4 er blevet næsten et kilo lettere end sin forgænger, men har samtidig fået tæt på 50% mere kraft på batteridrift. Batteriet kan nu udskiftes, og med en spilletid på op til 28 timer – eller 34 timer i “Playtime Boost” tilstand – er der rigeligt med strøm til en lang weekend i det fri. Den er desuden IP68-klassificeret, så den skulle kunne overleve både en regnbyge og en tur i sandkassen. Prisen for den opgraderede bulderbasse er 3.699 kr.

Nye Tune-hovedtelefoner til enhver pengepung
Sidst, men ikke mindst, har JBL også opdateret deres populære Tune-serie af hovedtelefoner. Her er der noget for enhver smag og ethvert budget. Alle modeller har fået Bluetooth 5.3 og forbedret batterilevetid.
- JBL Tune 520BT: En on-ear-model med op til 57 timers batteritid. Den har 33mm-drivere og en pris på 399 kr.
- JBL Tune 720BT: En over-ear-model med imponerende 76 timers batteritid. Den er udstyret med 40mm-drivere og koster 599 kr.
- JBL Tune 670NC: Denne on-ear-model tilføjer adaptiv støjreduktion med Smart Ambient. Batteritiden er op til 70 timer (44 timer med ANC tændt), og prisen er 799 kr.
- JBL Tune 770NC: Seriens topmodel er en over-ear-hovedtelefon med adaptiv støjreduktion og Smart Ambient. Ligesom 670NC har den op til 70 timers batteritid (44 med ANC). Prisen lander på 999 kr.
De nye Tune-hovedtelefoner vil være tilgængelige fra september 2025.
Læs videre med LB+
LB+ Total UGE
Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!
Tilbud - 4 uger 4 kr.
Fuld adgang til alt LB+ indhold
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.800 produkttests!
- Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
- Deaktivering af annoncer
- L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!



