TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Fyne Audio lover toplyd til budgetpris

Fyne Audio F500S-serien opgraderer på teknologi og finish – uden at ændre prisen fra den foregående serie.

Fyne Audio lover toplyd til budgetpris

Den skotske højttalerproducent Fyne Audio er klar med en ny, forfynet version af deres populære F500-serie. Den nye S-version af de tre højttalere er blevet opgraderet med en række teknologier fra de dyrere serier. De har desuden fået finish i ægte træfer, men uden at det kan ses på prisen, der er den samme som på de gamle F500-modeller.

Fundamentet i Fyne Audio F500S-højttalerne er den såkaldte IsoFlare-teknologi. Altså koaksial-enheder efter samme opskrift, som Tannoy i sin tid blev kendt for. Stifterne af Fyne er ikke for ingenting tidligere Tannoy-ingeniører.

Læs også TEST: Fyne Audio F5E Fyne Audio leverer krystalklar lyd og et imponerende perspektiv i en yderst prisvenlig minihøjttaler.

Diskantenteden, der er en 25 mm magnesium-dome, er placeret centralt i polstykket på bas/mellemtone-enheden. Formålet er at få al lyd til at udgå fra ét enkelt punkt. Det giver nogle ubestridelige fordele i form af et mere præcist stereoperspektiv. Noget som vi også bemærkede i testen af den mindre Fyne Audio F5E, der tidligere på måneden vandt vores pris som årets bedste kompakthøjttaler i budgetklassen.

F500S Lifestyle
F500S. (Grafik: Fyne Audio)

Teknologi fra topmodellerne

Ud over den nævnte IsoFlare-koaksialenhed byder S-serien på en række andre Fyne-specialiteter. Det gælder det særlige, rillede kantophæng, kaldet FyneFlute, der med sin variable geometri effektivt skulle skabe en renere og mere præcis gengivelse.

Højttalernes integration i rummet skal også være lettere takket være BassTrax, der er en rundstrålende basrefleksport i bunden af kabinettet. I følge Fyne skulle dette gøre det lettere at placere højttalerne tæt på vægge. Højttalerne har desuden fået en justerbar mellemtonekontrol, der giver mulighed for at trimme lyden i området 2,5–5,0 kHz med ±3 dB.

Annonce

Tre modeller til ethvert rum

Serien består af tre modeller, der dækker behovet fra den lille mandehule til det store stadsstue:

Den mindste i serien er F500S, en kompakt højttaler, der med sin 6″ IsoFlare-enhed lover klar diskant og en overraskende dyb bas. Den er perfekt til hylden og koster 7.900 kroner pr. par.

Til små og mellemstore rum er der F501S (artikelbilledet), som er en slank gulvhøjttaler i 2,5-vejs konstruktion med en ekstra 6″ basenhed. Den har en pris på 14.900 kroner parret.

F502S lifestyle
F502S. (Grafik: Fyne Audio)

Til de større stuer er der topmodellen, F502S, der er udstyret med to 8″ enheder, hvoraf den ene er en IsoFlare-koaksialanhed. Den har en pris på 20.900 kroner pr. par.

Alle modeller leveres i ægte træfinér (valnød/sort eg) eller højglans sort finish.

(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD

Tilbud - 4 uger 4 kr.

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
4 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Indbyggede KEF-højttalere leverer seriøs THX-oplevelse

Endnu fynere højttalere fra Skotland

Ny soundbar fra Naim og Focal

Sådan får du lossless-lyd på din Sonos-højttaler

Billige soundbars med Dolby Atmos

Trådløs stereo på budget

Ny Giya-serie fra Vivid Audio

10 år med Arendal Sound: Flagskibshøjttaler får jubilæumslook

Hi-fi til SU-budget

B&O beskylder Canvas HiFi for plagiat

Alt-i-én hi-fi i elegant indpakning

Luksuriøs lyd i ikonisk design