Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

NYHED

Formation: Trådløse high-end-højttalere fra B&W

Bowers & Wilkins overrasker med en komplet ny serie trådløse højttalere – taler vi om en ny Sonos-killer?

Skrevet af / 24/04/2019 - 12:23
Formation: Trådløse high-end-højttalere fra B&W

Der har været lidt stille omkring Bowers & Wilkins på det seneste, men det viser der sig nu at være en god grund til: Den engelske producent har i al hemmelighed udklækket en helt ny serie trådløse højttalere!

Den nye B&W Formation-serie består af fem produkter, inklusive en soundbar, en subwoofer samt trådløse stereohøjttalere, som tilsammen udgør et komplet trådløst multirumssystem. Det er tydeligt, at B&W Formation retter sigtekornet mod konkurrenter som Sonos og deres populære højttalerløsninger, men de tager nok et trin op i pris – og forhåbentlig også lydkvalitet.

Blandt de understøttede lydformater finder vi Apple AirPlay 2 og aptX HD Bluetooth. Formation tilbyder også indbygget Spotify Connect og Roon Ready. En egen B&W Formation-app kan hentes på Google play og App Store.

Formation Bar

Formation Bar er den nye soundbar fra Bowers & Wilkins. (Foto: B&W)

Soundbaren i systemet hedder Formation Bar og er en fuldgyldig trekanals (venstre, center, højre) soundbar. Den har et slankt og stiligt design, der minder lidt om B&W’s Zeppelin-højttalere. Kan placeres på et bord eller vægmonteres. Lyden kommer ind trådløst, via Bluetooth, eller med optisk ledning. Den må dog klare sig uden HDMI, og lydformaterne er begrænset til almindelig Dolby Digital (ingen Atmos-lyd, med andre ord.).

Formation Wedge

Formation Wedge. (Foto: B&W)

Formation Wedge er en aktiv bordhøjttaler, som kan bruges alene eller indgå i et større multirumssystem. Den ser måske lille og diskret ud, men under den lækre form skjuler der sig seriøse højttaler-enheder, inklusive en FST-mellemtone fra B&W’s eksklusive 800-serie.

Formation Duo

Formation Duo. (Foto: B&W)

Seriens flagskib hedder Formation Duo og er et gedigent sæt trådløse hi-fi-stereohøjttalere til de af os, der stadig sværger til ægte stereolyd! Duo minder af udseende om en futuristisk version af 705 S2 og fås med matchende standere som tillægsudstyr.

Duo anvender en 6,5 tommers Continuum-enhed hentet fra 800-serien plus en 1 tommes kulfiber-dome, som i velkendt B&W-stil er monteret på toppen af kabinettet. Højttalerne er helaktive med dedikerede 125 watt digitale forstærkere til hver enhed, men uden noget skæmmende kabel mellem højttalerne. Fås i sort eller hvid silkemat finish.

Formation Bass

Formation Bass (Foto: B&W)

De, der vil have ekstra dyb bas (og det vil man jo!), kan supplere soundbaren eller andre højttalere med den dedikerede subwoofer Formation Bass. Som har to modstående bas-enheder og klasse D-forstærker.

Formation Audio

Formation er en ekstern musik-streamer, der kan bruges som lydkilde til dit eksisterende hi-fi-anlæg.

Formation-serien bliver tilgængelig i løbet af sommeren og kan bestilles på Hi-Fi Klubbens hjemmeside.

Danske priser:

Formation Duo:                           14.899 kr./styk
Formation Duo Floor Stand:     2.999 kr./styk
Formation Audio:                        5.199 kr./styk
Formation Wedge:                      7.449 kr./styk
Formation Bar:                            9.299 kr./styk
Formation Bass:                          8.199 kr./styk

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Quad opgraderer sit flagskib

Trådløs luksus fra Frankrig

Epos vokser

Farverig Burmester-højttaler

Budgethøjttalere fra Q Acoustics

Ny højttalerserie fra DALI

Ny generation med unik model

Soundbar fra Steinway

Nyt flagskib fra Scansonic

"Prisvenlige" gulvhøjttalere fra Raidho

Ny Bluetooth-højttaler fra Bose ligner en håndtaske

Dynaudio med specialmodeller på stribe

Lyd & Billede
Scroll to Top