TESTS GUIDES FILM & TV HØJTTALERE TV HOVEDTELEFONER HI-FI FOTO SMART HOME HJEMMEBIOGRAF COMPUTER MOBIL GAMING
Nyhed

De trådløse KEF LSX II får bedre lyd

KEF LSX II bliver endnu bedre og endnu mere praktiske.

forfatter
Publiceret 09/06/2022 - 12:24

De små, trådløse LSX-højttalere fra KEF er blandt vores favoritter. De spiller simpelthen fænomenalt godt, er nemme at placere og bruge, og kan fås i flere farver. Højttalerne har KEF’s unikke koaksiale højttalerenhed og er den mindste model i en serie af trådløse stereohøjttalere, der – foreløbig – kulminerer i flagskibet LS 60 Wireless.

Læs også De bedste trådløse vi har hørt KEF’s trådløse, gulvstående LS60 Wireless er intet mindre end brillante.
LS60 Wireless landscape Royal Blue

Nu kommer der en opdateret version af LSX, kort og godt kaldet LSX II, med nogle vigtige forbedringer.

LSX II blogpost image 2.jpg a4c253 2048x1365 1
LSX II Soundwave by Terence Conran Edition. (Foto: KEF)

Vi troede, de måske ville få KEF’s nye Meta-version af Uni-Q-enheden, men den er forbeholdt de dyrere modeller. De har dog fået den nye 11. generation af Uni-Q samt redesignet DSP-software. Som både giver højttalerne bedre lyd og flere funktioner.

LSX II har i alt 200 watt effekt til rådighed og kan styres med en fjernbetjening eller med KEF’s Connect app, hvor man også kan tilføje streaming-tjenester som Tidal, Spotify osv. samt internetradio. Der er også understøttelse af AirPlay 2, Chromecast og Roon-klient.

LSX bak front
(Foto: KEF)

Vender man den af højttalerne om, der er masteren, vil man se, at KEF har tilføjet HDMI med eARC (lydretur) og USB-C til panelet med indgange. Dermed kan man styre lyden fra et tilsluttet TV og koble en bærbar computer til USB-indgangen for højopløst streaming via kabel.

Og nu vi taler høj opløsning, så har LSX II også fået Ethernet-indgang til tilslutning af en router og understøtter op til 24 bit/384 kHz lyd, DSD, PCM og MQA.

De kan kobles KEF’s lillebitte subwoofer KC62 og har integration af subwoofer og rumtilpasning af akustikken integreret i app’en.

LSX II blogpost image 1.jpg 7f4cb0 2048x1365 1
(Foto: KEF)

Ligesom tidligere kan højttalerne fås i flere farver, rød, hvid, blå og sort, men også den lækre Terence Conran-udgave, som tidligere kun var tilgængelig i et begrænset antal.

KEF LSX II kommer i handelen sidst i juni. Prisen kender vi endnu ikke.

KEF LSX II funktioner:

  • Trådløs streaming med AirPlay 2, Chromecast, Bluetooth, Wi-Fi
  • Understøtter de fleste lydformater
  • DSD, MQA og op til 24 bit/384 kHz
  • Ethernet, USB-C, HDMI ARC, analog indgang, subwoofer-udgang
  • generations Uni-Q koaksialenhed
  • 70 W + 30 W effekt pr. kanal, klasse D, 102 dB lydtryk
  • KEF Connect App
  • Designet af Michael Young
  • Optimeret kabinet for bedre akustisk respons
  • Fæste til P1 bordstander, S1 gulvstander og B1 vægbeslag
  • Farver: Carbon Black, Mineral White, Cobalt Blue, Lava Red og Soundwave by Terence Conran Edition
LSX II landscape Cobalt Blue 989x742 1 LSX II Portrait with P1 by window Carbon Black 989x1319 1 LSX II Portrait with KW1 Single Lava Red 989x1319 1 LSX II portrait with KC62 S1 Carbon Black 989x1319 1 LSX II landscape with KC62 S1 Mineral White 989x742 1 LSX II landscape with KC62 S1 Carbon Black 989x742 1
<
>
(Foto: KEF)
Læse hele artikkelen? Log ind eller bliv medlem af LB+. Med LB+ får du adgang til ALT indhold på lydogbillede.dk

Skriv en kommentar

forfatter

Lasse Svendsen

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.
MSI RTX 40: Ny prisvindende serie af bærbare Tag springet til det enestående med de nye grafikkort i GeForce RTX 40-serien og 13. generation Intel Core-processorer.
lbpluss
Slår Sonos på hjemmebane Audio Pro A15 er en stærk lille multirums-bordhøjttaler, som du kan tage med dig ud i haven i tørvejr.
lbpluss
Fyldig lyd og fuld streaming Gulvhøjttalerne Audio Pro A38 er et indretningsvenligt alt-i-et stereoanlæg med musikstreaming, multirum og TV-tilslutning.
lbpluss
Musik under bruseren Ikea Vappeby er en lille Bluetooth-højttaler, der tåler at komme med i bad.
lbpluss
Ikoniske B&O-højttalere klar til fremtiden Ny generation af Beosound hjemmehøjttalere.
lbpluss
Næste generation smarthøjttalere fra Sonos Rygterne var sande: De nye Sonos-højttalere kommer 28. marts, og vi har hørt dem.
Følg Lyd & Billede