TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
JULETILBUD - LB+ Total 50% rabat

Nyhed

DALI Sonik er rigtig hi-fi til budgetvenlige priser

Den danske højttalergigant er klar med en ny serie, der skal løfte arven efter Oberon. Der er teknik fra de allerdyreste modeller med i pakken – men prisen er heldigvis forblevet jordnær.

DALI Sonik er rigtig hi-fi til budgetvenlige priser

Når man som DALI har brugt det seneste par år på at udvikle kostbare flagskibe som Kore og Epikore til priser, der kræver en snak med bankrådgiveren, er det nemt at glemme de mere ydmyge serier.

Men nu er turen kommet til det segment, hvor de fleste har rår til at gøre andet end blot at drømme om nye højttalere. DALI har netop løftet sløret for Sonik, en helt ny højttalerserie, der lander i handlen i februar 2026. Den bliver ikke dirkete omtalt som en afløser for den eksisterende Oberon-serie. Men de to ligger i samme prisjele. Og Oberon sendes på pension. Målet med den nye serie er, som altid: At få teknologien fra de dyre modeller ned i et prisleje, hvor almindelige dødelige kan være med.

Læs også TEST: Dali Oberon 7 Dali Oberon 7 når langt med at kombinere tryk på og stor lyd, og det med en elegance og en opløsning, som man normalt må betale mere for.

En komplet familie

Sonik-serien rulles ud med hele syv modeller fra start: To kompakthøjttalere (Sonik 1 og 3), tre gulvhøjttalere (Sonik 5, 7 og 9), en væghøjttaler og en dedikeret centerhøjttaler, kaldet Cinema.

Designet er, som vi kender det fra DALI: Rent, skandinavisk og uden overflødige dikkedarer. Frontstoffet sidder nu fast med magneter. Finisherne er de klassiske: Sort ask, hvid, valnød og naturlig eg. Det er pænt, men ikke just overraskende.

Annonce
DALI SONIK - Family Image A3 - White DALI SONIK - Family Image A3 - Walnut DALI SONIK - Family Image A3 - Natural Oak DALI SONIK - Family Image A3 - Black Ash
<
>
Sonik-serien består af syv modeller og fås i fire finishes. (Foto: DALI)

Teknikken siver nedad

Det interessante foregår bag frontstoffet. Her finder man DALIs Clarity Cone-membraner i træfiber. Membranerne er formpressede i et femkantet mønster, der forhindrer resonanser og opbrydninger. Ligesom på den gamle Oberon-serie bruges DALI’s SMC (Soft Magnetic Compound) i magnetsystemet. Det er en materiale, der nedsætter den magnetiske ulinearitet og dermed forvrængningen mærkbart. SMC indgår – i variende mængder – i alle DALI’s bedre serier. SMC nedsætter forvrængningen.

Som noget nyt i prislejet får man adgang til DALI’s hybriddiskant, hvor en dome parres med en bånddiskant for ekstra luft i toppen. Men kun på de to topmodeller i. De øvrige medlemmer af Sonik-serien må nøjes med en nyudviklet 29 mm domediskant.

Flagskibet Sonik 9 er i øvrigt en ordentlig krabat med tre 7-tommers basser og en vægt på knap 27 kilo stykket. Den kræver nok en stue af en vis størrelse – og en forstærker med muskler, selvom følsomheden på 90 dB er ganske fornuftig.

Læs også TEST: DALI Rubikore 8 Med teknologi fra millionhøjttaleren Kore og arvegods fra Epikore, gengiver DALI Rubikore 8 din musik med superpræcision. En imponerende underholdningsmaskine!

Priser og tilgængelighed

DALI Sonik lander i butikkerne den 2. februar 2026. De danske priser bliver som følger. Alle priser er pr. par, fraset centerhøjttaleren Sonik Cinema, der sælges enkeltvis:

  • Sonik 1: 3.998 kr.

  • Sonik 3: 5.696 kr.

  • Sonik 5: 7.998 kr.

  • Sonik 7: 11.998 kr.

  • Sonik 9: 19.998 kr.

  • Sonik Cinema: 3.999 kr.

  • Sonik On-wall: 5.198 kr.

Hvis lyden lever op til arven fra de større serier, kan Sonik 7 meget vel gå hen og blive et audiofilt budget-hit. Men det får vi snart at se, da vi allerede har bestilt et sæt til test.

(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD

Tilbud - 4 uger 4 kr.

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
4 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Ægte træ er tilbage hos Audio Pro

Lampehøjttalere der ikke kan skjules

Indbyggede KEF-højttalere leverer seriøs THX-oplevelse

Endnu fynere højttalere fra Skotland

Ny soundbar fra Naim og Focal

Sådan får du lossless-lyd på din Sonos-højttaler

Billige soundbars med Dolby Atmos

Trådløs stereo på budget

Ny Giya-serie fra Vivid Audio

10 år med Arendal Sound: Flagskibshøjttaler får jubilæumslook

Hi-fi til SU-budget

B&O beskylder Canvas HiFi for plagiat