TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
☀️SOMMERTILBUD☀️ LB+ Total 6 uger for bare 6 kroner!

Nyhed

Dali lancerer sin kraftigste subwoofer nogensinde

V-16 F er absolut ingen svækling, den lover både hårdtslående og præcis dybbas i rigelige mængder.

Af / 20/05/2025 - 08:00
Dali lancerer sin kraftigste subwoofer nogensinde

Bas spiller en essentiel rolle i gengivelsen af såvel musik som filmlyd, og det skal gerne være en fysisk oplevelse. Uanset om det gælder trommer og basguitar eller jordskælv og eksploderende jumbojets, er det ikke nok at høre det, man skal også kunne føle det!

Det har Dali også taget højde for med lanceringen af deres største og vildeste monster-subwoofer til dato: V-16 F er ifølge producenten en kompromisløs subwoofer skabt til enestående basgengivelse i både hjemmebiografer og audiofile musikanlæg. Det er (med en god margin) den kraftigste subwoofer, Dali nogensinde har bygget, og den er udstyret med avanceret og moderne teknologi.

V-16 F lover både kraft og kontrol, og målet har været at opnå en præcision i bassen, der kan matche kræsne high-end højttalere, ikke mindst Dali’s egne Kore- og Epikore-modeller.

Ifølge producenten er V-16 F designet til enestående basgengivelse i både hjemmebiografer og audiofile musikanlæg, og (med god margin) den kraftigste subwoofer, Dali nogensinde har bygget.

16 tommers ‘CSS’ basenhed

DALI SUB V 16F black metal u grill exploded

Annonce

Selve basmotoren i Dali V-16 F består af en avanceret 16 tommer basenhed af typen CSS (Constant Surface Surround), en teknologi, som hjælper med at bevare det samme membran-areal ved store udslag. Dette sikrer angiveligt “ekstremt lav” harmonisk og ikke-harmonisk forvrængning. Frekvensresponsen er angivet til 19 Hz (-3dB)

Kabinettet er bygget af massiv MDF og har fire basrefleksporte. Volumen er på 90 liter, og kabinettet vejer 53 kilo.

Enheden skal have en slaglængde på op til 70 mm (peak til peak) og drives af en forstærker med 1.500 watt udgangseffekt (2.500 watt peak).

»Den fortsatte succes for vores hjemmebiografserie har skabt efterspørgsel efter en flagskibs-subwoofer, der opfylder behovene hos film- og musikfans, der kræver det allerbedste inden for lavfrekvensrespons. Vi ser en stigning i brugen af hjemmebiografopsætninger over hele Europa, og vi er glade for at hæve standarden i high-end hjemmebio-lydsektoren«, siger Michael Munch, CI Business Development Manager hos Dali.

Dali V-16 F lanceres i juli 2025 til en pris på 4.999 euro, hvilket svarer til ca. 37.000 kroner. Dansk forhandler er Hi-Fi Klubben.

https://www.facebook.com/reel/711834438034322

 

(f. 1981): Journalist. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Han er ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

Nyhed! LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
49 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Kompakt soundbar med stor lyd

Gode vibrationer?

Nye lakerede overflader på Focals luksushøjttalere

Legendariske højttalere i ny udgave

Ny CEO vil genopfinde Sonos

Monitor Audio lover gylden lyd til bronzepris

Prisvenlig studiemonitor

Større, kraftigere - og meget dyrere

Lover meget bedre lyd

Testvinder i en ny udgave

B&W fejrer 45 års samarbejde med Abbey Road

JLab vil gerne med til fest