Engelske B&W er kendt for sine glimrende high-end-højttalere samt for mere fornuftige kompakthøjttalere i lavere prisklasser. Firmaet har gjort en række nyskabelser indenfor højttalerteknologi, som har gjort dem kendte og elskede hos mange. Den berømte gule kevlar FST-mellemtone er et af kendetegnene. Basrefleksporte med golfbold-mønster er et andet. Alt dette og meget mere har B&W’s dygtige lydingeniører udklækket. Men nogle gange sker det, at selv samme ingeniører går grassat på laboratoriet og finder på noget helt, helt anderledes. Og det system, vi taler om her, er et resultat af det!
Det vilde PA-system består af fire 3,5 meter højhøjttalertårne og stakkede kasser med diskant-, mellemtone- og basenheder fra B&W’s egne højttalere.
Hi-Fi-udstyr på steroider
Det kan næsten se ud, om som B&W-folkene er gået på rov i reservedelslageret for at sætte noget sammen til firmafesten, men det er lidt mere avanceret end som så. Højttalerne er naturligvis aktive og bruger DSP-baserede forstærkere til at korrigere og finjustere lyden. Systemet skulle være i stand til at levere op til 120 decibel lydtryk på otte meters afstand. Det er i sig selv ikke banebrydende i PA-sammenhæng, men lydkvaliteten er sandsynligvis mere raffineret, end man normalt hører fra et koncertanlæg.
Læs også: High-end disko på 50 kW
“Dette er et komplet “overkill” PA-system med hi-fi funktioner,” siger Ole Vidar Anderland fra B&W. Diskanterne er taget fra CM-serien med gummiophæng for lavere forvrængning. Kevlar FST-mellemtonen taget fra CM-serien, mens Rohacell bas/mellembassen stammer fra 800 Diamond. I alt sidder der 12 diskanter, fire mellemtoner og otte basenheder i hver kolonne. I bunden kommer et antal baskabinetter med dobbelte 15-tommere, som er hentet fra hjemmebioserien CT800.
Egen DJ-scene på festivalen
Andersland siger, at B&W-anlægget i samarbejde med Hi-Fi Klubben vil få en separat klubscene/telt under festivalen. Ifølge planen vil der blive plads til 600-900 personer, og scenen dedikeres til DJ-ing, house og electronica. Øyafestivalen står for booking. Systemet er allerede blevet afprøvet under lignende omstændigheder under Primavera-festivalen i Barcelona. Tjek videoen nedenfor, og se, om det kunne være at tage en tur til Norge!