Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

B&W revolutionerer 800-serien

Flagskibshøjttalerne er bygget om helt fra bunden for at bringe mere musik og mindre forvrængning end nogensinde.

Skrevet af / 11/09/2015 - 14:42
B&W revolutionerer 800-serien

Da jeg ankom til Bowers & Wilkins’ lokaler i Brighton, var det med en blanding af spænding og skepsis. Det var klart på forhånd, at formålet med turen var afsløringen af den nye 800-serie. Jeg havde også hørt, at de fleste af højttalerkonstruktionerne var blevet lavet om fra bunden. Men på den anden side er det noget, som man hører ofte. Hvorpå det viser sig, at det bare er noget af indmaden, der er udskiftet. Et nyt delefilter eller måske en af membranerne.


Video af den nye 800 D3-familie.

Det skulle dog vise sig, at B&W ikke kom med indholdsløse løfter. I version D3 er der virkelig ikke meget tilbage fra den gamle 800-serie.

BW_D3_continuum
Continuummembranen på mellemtoneenheden er vævet ligesom de velkendte Kevlarenheder, men har mindre opbrydning og færre stående bølger. Foto: Geir Gråbein Nordby, Lyd & Billede.

Ikke længere Kevlar
Lad os begynde med det mest iøjnefaldende: Mellemtonemembranen er ikke længere gul. Dette skyldes, at den ikke længere er lavet af kevlar, som har været B&Ws foretrukne materiale siden 1974. B&W mener fortsat, at kevlars egenskaber er bedre end konventionelle membraner, fordi det vævede materiale skaber en modfaseforvrængning til hver stående bølge. Men dem har Kevlar til gengæld en hel del af, fordi materialet er meget blødt, og der skabes en masse stående lydbølger langs membranen.

Foto: Geir Gråbein Nordby, Lyd & Billede.
Foto: Geir Gråbein Nordby, Lyd & Billede.

Det nye materiale til mellemtonemembranene er sølvfarvet og dækket med et tyndt metallag. Der er stadig vævet, og det besidder de vigtigste karakteristika ved kevlar. Men ifølge B&W har den nye struktur, der kaldes noget så fancy som Continuum, langt færre opbrydninger, og bølger dør straks. Mindre vibration betyder, at mere af energien fra forstærkeren overføres til lyden, som igen giver markant bedre dynamik. Og de opbrud, der stadig findes, er meget små og kontrollerede. Hver forvrængning har en modfaseforvrængning, og alt er udmålt med laserpræcision, så du er sikker på, at det nye materiale er bedre på alle måder – og ikke bare anderledes.

BW_D3_Aerofoil
Aerofoil-membran er tykkere på midten, så den fungerer mere som et stempel. Foto: Geir Gråbein Nordby, Lyd & Billede.

Nye basmembraner
Membraner i basenhederne er en komposit-sandwitchkonstruktion som hidtil. Og der bruges fortsat en kulfiberoverflade oven på et et stift skummateriale. Men ved at studere og analysere bevægelserne med laser fandt man ud af, at membranen brød op langs ophænget, når den bevægede sig ind og ud. En perfekt stempelbevægelse er aldrig mulig, men B&W er kommet meget tættere med den nye membran. Blandt andet fordi formen ikke er ensartet, men tykkere på midten end i kanterne. B&W kalder den nye basmembran Aerofoil, da dens egenskaber er meget aerodynamiske. Vi så nogle simuleringer af gamle og nye basenheder, og der var virkelig en stor forskel på opbrydningen, når membranen bevægede sig. Alle simuleringer er udført ved hjælp af avancerede måleinstrumenter, som har opmålt hver kvadratmillimeter af membranerne med laser, mens de var i bevægelse.

Foto: Geir Gråbein Nordby, Lyd & Billede.
Alle enheder har nye neodymiummagneter. Foto: Bowers & Wilkins.

Neodymium
Alle højttalerenheder har nu neodymiummagneter. Basserne har to magneter, der er placeret mod hinanden. Dette er ikke nemt, da de frastøder hinanden, men ved at gøre det, opnås lavere forvrængning, ifølge B&W.

 Foto: Geir Gråbein Nordby, Lyd & Billede.
De hvide modeller har sølvfarvede hoveder, mens de andre er sorte. Foto: Geir Gråbein Nordby, Lyd & Billede.

En nyt hoved
De nye højttalermodeller har fået et mere strømlinet udseende. Men slægtskabet med de gamle er ikke til at tage fejl af, på grund af hovedet på toppen af ​​de større modeller. Det karakteristiske dråbeformede hoved er bevaret, men væsentligt forbedret fra det gamle, såkaldte “Marlan”-hoved. Man har nemlig opmålt og studeret det gamle hoved med måleudstyr, der ikke tidligere var tilgængeligt, og fundet ud af, hvad der var godt og skidt ved det tidligere design. Selve princippet bag hovedet er uændret, da dråbeformen er den bedste form, når det gælder stående lydbølger og diffraktion, både inde i og uden på kabinettet. Men det gamle hoved havde nogle mekaniske problemer, som skabte forvrængning. Det var også noget, der blev afsløret med det nye måleudstyr.

BW_800D3_hode
Det nye “Turbine”-hoved har langt mindre mekanisk forvrængning end det gamle “Marlan”-hoved. Foto: Geir Gråbein Nordby, Lyd & Billede.

Det, som vi ønskede at gøre, var at forbedre den mekaniske opførsel uden at svække de akustiske egenskaber. Noget, der viste sig at være en vanskelig opgave,” sagde Martial Rousseau, der er leder af udviklingsafdelingen, da vi var der.

Der blev arbejdet med nye koncepter og en kombination af nye materialer og nye former. I sidste ende kom man frem til et hoved, der er smallere end det gamle, hvilket gør det stivere og betyder, at opbrydninger først optræder ved højere frekvenser. Men da man ønskede det samme indre volumen, er bagenden på det nye hoved lidt bredere end på det gamle. Det nye hoved er desuden lavet ud af et enkelt stykke aluminium.

 Foto: Geir Gråbein Nordby, Lyd & Billede.
Der er strenge krav til de højttalere, der forlader fabrikken. Her er det en 805 D3, som er dumpet i forvrængningtesten. Foto: Geir Gråbein Nordby, Lyd & Billede.

Vi fik i en simulering at se, hvordan hovederne påvirkes af en 2 kHz-tone (et meget følsomt område for øret), og det nye hoved ringede næsten ikke i det hele taget, imens det gamle opførte sig temmelig grimt. Forvrængningen ligger 10-20 dB lavere i det nye hoved end i det gamle, uanset frekvensområdet, lover Rousseau.

De nye D3-modeller får altså et nyt hoved, og hvor den gamle D2-serie kun havde hoved på modellerne 802 og 800 (og 801), så får nu også 803 dette. Derfor vil du også bemærke, at denne model får den største prisstigning i forhold til tidligere. Hovedet på 803 gøres lidt mindre for at passe til det slankere kabinet.

BW_D3_diskantstag
Diskantkammeret er helt nyt, fremstillet i ét stykke aluminium. Og i modsætning til det gamle, ringer det nye ikke som en klokke. Bemærk at diamantdomen er fuldstændig beskyttet. Foto: Geir Gråbein Nordby, Lyd & Billede.

Nyt diskantkammer
Diskantkammeret på toppen udskiftes også, da det havde samme problem som det gamle mellemtonhoved. Desuden ringede det gamle diskanthoved som en klokke, hvis man slog på det med en jernstang. Det nye diskantkammer ligner det gamle af ydre, men det ringer ikke.

BW_D3_matrix
Andy Kerr fra B&W stiller op til foto ved det nye skelet, som udgør indmaden i ​​kabinettet. Foto: Geir Gråbein Nordby, Lyd & Billede.

Kabinetter
Kabinetterne er også helt nye. Den største nyhed er, at der ikke længere bruges MDF. I stedet er der udelukkende brugt krydsfiner. Dette gælder også for den indvendige afstivning, hvor den gamle matrixform er erstattet med en helt ny. Også her har B&W lavet lasermålinger for at finde ud af, hvordan det gamle kabinet vibrerede, og derud fra bygget et nyt, der vibrerer langt mindre. Det samme er i øvrigt også gjort med det eksterne kabinet og basen, som hele strukturen står på.

Baserne er nye lydløse hjul og har integrerede spikes, der nemt skrues på plads, når du har placeret højttaleren, hvor du ønsker det. Foto: Geir Gråbein Nordby, Lyd & Billede.

Andre ændringer
Der er lavet flere andre ændringer. Chassiset på bagsiden af ​​højttalerenhederne er nyt, og ringer ikke som de tidligere. Hjulene på bunden af ​​basen er nu helt lydløse, når du ruller dem, og basen har også indbyggede spikes, som let kan skrues på plads, når du har placeret dine højttalere, hvor du ønsker det. Du behøver ikke længere lægge dem ned for at montere spikes.

BW_D3_spikes
Spikes er fæstnet til beskyttelsesfødderne med kraftige magneter. Foto: Geir Gråbein Nordby, Lyd & Billede.

Delefilteret som tidligere befandt sig i basen, er helt fornyet, og har nu sit egen kammer på bagsiden af ​​kabinettet. Metalbagsiden af kabinettet fungerer som køleplade for delefilteret.

Hvad er der tilbage?
Det er meget lettere at tale om, hvad der ikke er ændret. Det eneste, der dybest set er tilbage af de gamle konstruktioner, er nemlig højttalerterminalerne – og diskantdomen af diamant, som B&W hævder er verdens bedste. Men resten af ​​strukturen bag domen, herunder magnet, motor og ophæng, er nyt.

 Foto: Geir Gråbein Nordby, Lyd & Billede.
803 D3, her i palisander, lød meget imponerende under lyttesessionen. Foto: Geir Gråbein Nordby, Lyd & Billede.

Lyttetest
Efter et fabriksbesøg, hvor vi fik at se, hvordan højtalerne blev lavet (hvor der blev brugt imponerende mange fuldautomatiske robotter!), dannede vi os et lytteindtryk af den nye D3-serie.


Se videoen fra vores fabriksbesøg d. 9. september 2015.

Først hører vi den gamle kompaktmodel 805 D2 mod den nye 805 D3. D3-version fik mange flere tonale strukturer frem på flygel, kabinetterne forsvandt i lydbilledet, hvilket gjorde, at lyden stod frit i rummet. Der var mere af alt, og man fik en følelse af, at D3-version havde mere dybbas, selv om den i virkeligheden går nogenlunde lige så dybt som forgængeren. Men lydbilledet var befriende frigjort og klangrigt.

804 D3 havde endnu mere krop, og da vi kom til 803 D3, den mindste af modellerne med dråbeformet hoved på toppen, skete der virkelig meget. De større kabinetter og basenheder gav mere bas, men det lød også mere opløst og frigjort i overtoneområdet.

Jeg nåede ikke at høre 802 D3 personligt, da jeg var nødt til at fange flyet hjem. Men dette besøg betød bestemt, at jeg ikke kan vente med at få modellerne til test, så vi kan afprøve dem i egne lokaler med elektronik, som jeg kender.

BW_800D3-family

Priser
Priserne for de nye modeller er blevet noget højere på grund af øgede udviklings- og produktionsomkostninger. Men du godeste, hvor har de gjort meget med den nye serie!

Priserne er som følger:

805 D3 38.000 kr. pr. par
804 D3 65.800 kr. pr. par
803 D3 125.800 kr. pr. par
802 D3 163.800 kr. pr. par
HTM1 D3 43.900 kr. pr. styk
HTM2 D3 28.900 kr. pr. styk

Bemærk, at HTM-centerhøjttalerne er blevet omdøbt. I stedet for HTM2 og HTM4 kaldes de nu HTM1 og HTM2. Og begge er for øvrigt nu trevejshøjttalere, hvor den i det mindste før var en tovejskonstruktion.

Tilgængelighed
Alle højttaler-modeller, fraset den største 800 D3, kommer til salg i oktober. Topmodellen leveres noget senere..

hifiklubben.dk

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Denon-soundbar med bas uden sub

Bærbare højttalere til rejsen

Måske den vildeste højttaler, vi har set

Tjek denne in-wall-højttaler

Gulvhøjttaler er kronen på værket

Et kig ind i Harmans helligste

Rauna er tilbage

Engelsk legende vender tilbage efter 63 år

PMC lancerer aktive højttalere

KEF viser muskler med nye subwoofere

Bordhøjttalere med lydtryk

Spændende gulvmodel fra Revival Audio

0
Scroll to Top