Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Bowers & Wilkins har opdateret sin CM-serie

B&W har løfte sløret for den nye generation af sin CM-højttalerserie, hvor de har forbedret både teknik og kabinetter.

Skrevet af / 27/08/2014 - 11:38
Bowers & Wilkins har opdateret sin CM-serie

CM-højttalerserien fra Bowers & Wilkins har altid repræsenteret den bedre ende af firmaets modeller. Både hvad angår lydkvalitet og møbelhåndværk.

Men tiden står ikke stille, og nu er næste CM-generation klar til at indtage stuerne. Alle modeller er opgraderet i både design og teknologi, og en helt ny model – stativhøjttaleren CM6 S2 – er kommet ind i familien, hvor den placerer sig mellem den kompakte CM5 S2 og gulvmodellerne.

bogw_cm6_s2

En del af de nye enheder i CM-serien deles med den mere økonomiske 600-serie, men en lyttetest vil afsløre, at CM-højttalerne lyder markant bedre. Et kunststykke, som blandt andet bygger på kraftigere kabinetkonstruktion og opgraderede delefiltre.

Komplet serie til både musik og hjemmebio
Sammensætningen af CM-familien er uændret i forhold til den tidligere generation, bortset fra tilføjelsen af den eksklusive kompaktmonitor CM6 S2, som er udstyret med topmonteret Nautilus-diskant i separat hus ligesom på topmodellen CM10 S2. Herudover fås de to kompaktmodeller CM1 S2 og CM5 S2, gulvmodellerne CM8 S2 og CM9 S2 samt centerhøjttalerne CM Centre S2 og CM Centre 2 S2.

Seriens subwoofer ASW10CM S2 er uændret, bortset fra, at den nu også fås i mat hvid finish. En gulvstander kan købes til kompaktmodellerne. Alle modeller fås i ægte rosentræ-finer, alternativt lakeret i højglans sort eller mat hvid.

Priser og tilgængelighed
CM-serien kan købes fra september hos Hi-Fi Klubben. Priserne herunder er pr. stk.

CM5 S2: 4.799 kr
CM6 S2: 6.999 kr
CM8 S2: 6.999 kr
CM9 S2: 9.999 kr
CM10 S2 : 13.499 kr
CM Centre S2 : 4.799 kr
CM Centre 2 S2: 7.499 kr
ASW10CM S2: 9.999 kr

 

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Farverig Burmester-højttaler

Budgethøjttalere fra Q Acoustics

Ny højttalerserie fra DALI

Ny generation med unik model

Soundbar fra Steinway

Nyt flagskib fra Scansonic

"Prisvenlige" gulvhøjttalere fra Raidho

Ny Bluetooth-højttaler fra Bose ligner en håndtaske

Dynaudio med specialmodeller på stribe

Kan Klipsch slå Sonos?

Dette er en højttaler

Højttaler fra 1979 i ny udgave

Lyd & Billede
Scroll to Top