Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Børresen X1 kompakthøjttaler

Tovejs standerhøjttaler til en fordelagtig pris.

Skrevet af / 07/02/2024 - 10:32
Børresen X1 kompakthøjttaler

Som dansker er det svært ikke at være stolt. Vores lille flade land har flere højttalerproducenter pr. indbygger end noget andet land. Hvis det fortsætter sådan, vil vi – rundt omkring i verden – formentlig blive synonym med Tivoli, Tuborg – og højttalere.

Det med højttalere er vi ret gode til, og det ser vi hele tiden i testrummet på Lyd & Billede. Som måske snart får besøg af Børresen X1, hvis alt går, som det skal.

Børresen er en af de nyeste højttaler-producenter. Selvom Michael Børresen har en lang historie i branchen, er det først for nylig han lancerede højttalere med sit eget navn i logoet.

(Foto: Børresen)

Hidtil har produktionen mest været centreret omkring overdådige high-end konstruktioner, men for ikke så længe siden lancerede Børresen X-serien. Det er en mere prisvenlig serie, men med meget af den samme teknologi som de dyrere højttalermodeller.

Den mest prisvenlige er den dugfriske Børresen X1, en lille tovejsmodel i X-serien med de samme teknologiske løsninger som i gulvversionerne.

Læs også Børresens billigste gulvhøjttaler Ny indgangsmodel til en lavere pris.

Den har den samme karakteristiske form med tre porte, der stikker ud fra den smalle bagside.

Højttalerne har en 4,5-tommer Børresen-bas kombineret med deres X-serie bånddiskant i et relativt kompakt kabinet, der måler smalle 20 cm i bredden.

(Foto: Børresen)

Højden er opgivet til 42 cm, og højttalerne er faktisk 39 cm dybe. Der fås også et par standere til højttalerne, som hæver det hele til en højde på 113 cm.

Børresen oplyser, at frekvensgangen er 50 Hz – 50 kHz, følsomheden er moderate 86 dB, og den nominelle impedans er 6 Ohm.

X1 fås også i hvid, og højttalerne kommer i handlen til marts til en pris på 5.000 euro. Dertil kommer 1.000 euro for et par standere.

(Foto: Børresen)
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Sonos vil gøre livet lettere med en ny app

Op til 18 tommer med baskrudt!

Disse højttalerne er mere specielle end det ser ud til

Omvendt højttaler - i lydkvalitetens tjeneste

Bowers & Wilkins fintuner lyden

Optimer lyden i dit rum med et par enkle tricks

Rummanden Carlsson

Sonos-jordskred til sommer?

Denon-soundbar med bas uden sub

Bærbare højttalere til rejsen

Måske den vildeste højttaler, vi har set

Tjek denne in-wall-højttaler

0
Lyd & Billede
Scroll to Top