Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Beosound A9 og Beosound 2 fremtidssikres

Ny generation af Beosound hjemmehøjttalere.

Skrevet af / 09/03/2023 - 09:00
Beosound A9 og Beosound 2 fremtidssikres

De har efterhånden været på markedet i et stykke tid, Beosound A9 og Beosound 2, som nu er opdateret med understøttelse af softwareplatformen Mozart. Bag det velkendte og yderst musikalske navn gemmer der sig et udskifteligt modul, som både den nye Beosound A9 og Beosound 2 er udstyret med.

Det nye modul er designet til at fremtidssikre højttalerne og kan udskiftes med et nyere, når flere funktioner, flere tilslutningsmuligheder eller ny streamingteknologi bliver en realitet.

Beosound A9, 5. generation, og Beosound 2, 3. generation. (Foto: B&O)

Michael Henriksson, Bang & Olufsens Vice President of Product Marketing, glæder sig over opdateringen:

“I dag markerer vi, at to af vores mest populære hjemmehøjttalere nu er klar til fremtiden. Tidløst design handler ikke kun om at skabe produkter, der er bygget til at holde længe. Det handler i høj grad også om at skabe et design, som man bliver fascineret af og stolt af at eje i årtier. Med den nye lancering sikrer vi, at to af vores mest populære højttalere kan gå i arv i generationer.”

Bang & Olufsen Beosound 2 og Beosound A9 fås i flere farver, Black Anthracite, Gold Tone og Natural Aluminium.

Beosound A9 5th Gen. 0026 Beosound A9 5th Gen. 0020 Beosound A9 5th Gen. 0019 Beosound A9 5th Gen. 0017
<
>

Beosound A9 blev første gang lanceret så langt tilbage som i 2012, og danske Øivind Slaattos ikoniske design har absolut tålt tidens tand og ser lige så skandinavisk cool ud, som det altid har gjort.

Volumen styres ved at føre en hånd hen over højttalerens kant, og et enkelt tryk er nok til at springe et nummer over, afspille eller pause musikken

Beosound A9, 5. generation. (Foto: B&O)

Mozart-softwaremodulet er også inkluderet i tredje generation Beosound 2. Den har desuden Bang & Olufsens Active Room Compensation, som tilpasser lyden efter placeringen i rummet.

Den kegleformede højttaler har B&O’s diskant med spredelinse på toppen med 360 graders spredning, som giver et større lydbillede i rummet.

Prisen for de nye generationer af de ikoniske Beosound-højttalere bliver 24.490 kroner for Beosound A9, mens Beosound 2 kommer til at koste 21.990 kroner.

Beosound 2, 3. generation. (Foto: B&O)

Læs også:

Bang & Olufsen BeoSound 2 2nd generation

Hey Bang & Olufsen!

Den stilrene BeoSound 2 har fået Google Assistant ind under aluminiumhuden.

Læs hele testen
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Rauna er tilbage

Engelsk legende vender tilbage efter 63 år

PMC lancerer aktive højttalere

KEF viser muskler med nye subwoofere

Bordhøjttalere med lydtryk

Spændende gulvmodel fra Revival Audio

Rullesten til skrivebordet

Gulvhøjttalere med det hele

En lille ny i gammel stil

Steinway Lyngdorf har slanket sig

Elegance fra Børresen

Luksuslyd på rejsen

0
Scroll to Top