Bærbar Bluetooth-højttaler fra Creative

Hvis vi skal tage navnet Roar alvorligt, drejer det sig om en lille højttaler med en stor stemme.

Højttaleren har i følge Creative allerede taget USA med storm via netbutikken Amazon. Fem højttalerelementer skal ved hjælp af Bluetooth give kraftig, trådløs lyd fra mobile enheder. Og det til rimelige 149,99 euro, eller omkring 1.125 kroner.

Creative påstår selv, at Roar truer stereoanlægget i stuen på ren lydkvalitet. Dette til trods for dens bærbare størrelse og en vægt på bare 1,1 kilo. De går faktisk så langt som til at hævde at “dens superbe lydkvalitet kommer til at redefinere markedet for hjemmestereo og trådløse højttalere ved at kombinere trådløs tilslutning, portabilitet, høj opløsning og kraftig lyd – alt i én kompakt enhed som kan hvile på håndfladen, og bringes med på farten for en sand mobil digital livsstil.”

Store ord til en lav pris! Om ikke andet har Creative i hvert fald rykket et par hegnspæle for antallet af superlativer i en pressemeddelelse.

Dertil skal nævnes, at batteriet på 6000 mAh også kan oplade mobiltelefonen. Kontinuerlig spilletid opgives til 8 timer.

Creative Roar kan bestilles nu hos creative.com til 149,99 euro.

Creative

Les videre
Exit mobile version