Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

The Premiere: Samsung lancerer 4K-laserprojektorer

Samsungs nye biografprojektorer kan stå helt tæt på væggen og give et billede på op til 130 tommer.

Skrevet af / 02/09/2020 - 21:33
The Premiere: Samsung lancerer 4K-laserprojektorer

Under den virtuelle pressekonference Life Unstoppable løftede Samsung sløret for deres efterårsnyheder, deriblandt nogle spændende ting til hjemmebiofans: De nye hjemmebioprojektorer LSP7T og LSP9T.

4K-laserprojektorer

Samsung LSP7T og LSP9T understøtter begge 4K-opløsning, men det er foreløbig uklart, om de anvender en ægte 4K-billedchip eller en “pixelskiftende” variant a la Epsons og BenQ’s hjemmebioprojektorer. Det er dog nærliggende at tro, at det drejer sig om en DLP XPR fra Texas Instruments, som er den mest udbredte i dag (vi arbejder på at be- eller afkræfte dette).

De nye projektorer er af typen Ultra Short Throw, der er beregnet til placering tæt på væggen eller lærredet – helt ned til 11 cm. LSP7T kan projicere et billede på op til 120 tommer, mens topmodellen LSP9T kan klare et billede på op til 130 tommer.

(Foto: Samsung)

Begge projektorer anvender en laserbaseret lyskilde: LSP7T har en enkelt laser, mens LSP9T bruger en mere kraftig tripel-laser. LSP9T kan klare op til 2800 ANSI-lumen lysstyrke, er certificeret til HDR10+ videomateriale og understøtter desuden den neutrale billedindstilling Filmmaker Mode, som vi kender fra visse TV-modeller.

Samsung beskriver de nye projektorer som “smart-projektorer”. De er nemlig udstyret med brugerfladen Tizen, som vi kender fra producentens TV-modeller. Det indebærer sandsynligvis en effektiv fjernbetjening og et bredt udvalg af apps indbygget i projektorens menusystem.

De nye projektorer skal også have indbyggede højttalere, men vi regner med, at de fleste vil foretrække at tilslutte et separat surround-anlæg eller f.eks. en Atmos-soundbar.

Kommer til Danmark i år

Samsung The Premiere LSP7T og LSP9T kommer til Danmark senere i år, og priserne bliver som følger:

LSP7T: 27.990 kr.
LSP9T: 49.990 kr.

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Her er årets nye hjemmebiograf-produkter fra Sony

Marshall rocker videre

Du kan ikke købe den herhjemme

Mere prisvenlig hjemmebiograf fra Pioneer

Ny subwoofer til de superrige

Hjemmebio-kraftkarl er inde til test

Nu kommer den endelig

Vildere surroundforstærker fra Denon

"Alle" elsker Dolby

Nyt lydformat vil knuse Dolby Atmos

Januarudsalg på soundbars

Se den lille 4K-projektor

Lyd & Billede
Scroll to Top