Sommeren satte streaming-rekord

Dårlig sommer fik danske Netflix-brugere til at streame mere end nogensinde.

Antallet af timer, danske Netflix-brugere har streamet i juni og juli, er i gennemsnit steget med hele 17 procent sammenlignet med sidste år, skriver Netflix i en pressemeddelelse. Ikke mindst det dårlige vejr kan alt sammen være årsager til, at Netflix har været en favoritbeskæftigelse for mange danskerne denne sommer.

”Med Netflix kan alle tage kontrollen over sit tv, og sommeren er et oplagt tidspunkt at gå på opdagelse i nye serier og gense de gamle favoritter,” siger Joris Evers, Head of Corporate Communications for Netflix.

En nordisk tendens
Det er ikke kun danskerne, der har set mere Netflix denne sommer. Det øgede antal timer, vi bruger på at se Netflix, er gennemgående for alle nordiske lande. Finland topper med en stigning på hele 25 procent i antallet af timer, der blev set Netflix i juni og juli sammenlignet med sidste år, mens man i Norge og Sverige har oplevet en stigning på henholdsvis 19 og 20 procent.

”Nordeuropa og særligt Danmark har haft ekstremt dårligt sommervejr, og vi er glade for, at danskerne vælger Netflix som et underholdende alternativ på de mange regnfulde dage. Heldigvis kan originale serier som Orange is the New Black, hvor sæson tre for nylig havde premiere, Sense8 og Dragerytterne: Kapløb til Kanten samt populære film som Frost sprede lidt glæde hjemme i stuerne, når den danske sommer er kold og våd,” siger Joris Evers.

Les videre
Exit mobile version