TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Epson lancerer bærbare RGB LED-projektorer med Bose-lyd

Epsons nye Lifestudio-projektorer er designet til både indendørs og udendørs brug.

Af / 19/09/2025 - 09:03
Epson lancerer bærbare RGB LED-projektorer med Bose-lyd

Epson lancerer nu sine første bærbare projektorer med RGB LED 3LCD-teknologi. Den nye Lifestudio-serie består af modellerne Flex (EF-71/EF-72) og Pop (EF-61/EF-62), som alle leveres med Google TV og lyd udviklet af Bose. Dertil kommer topmodellen Lifestudio Grand – en UST-projektor, der er beregnet til mere stationær brug.

RGB-LED 3LCD

lifestudio pop flex lineup.v2 rna scaled

De små projektorer er designet til at blive taget med overalt – fra stuen og soveværelset til haven eller sommerhuset – og kan projicere billeder på op til 150 tommer. Med understøttelse af HDR10 og indbygget spiltilstand (ALLM) fungerer de til både film og gaming.

I modsætning til traditionelle LED-lamper eller laserlyskilder bruger de nye Epson-modeller separate LED’er til rød, grøn og blå. Ifølge Epson giver det bedre farvemætning og højere lysstyrke end sammenlignelige DLP-projektorer, samtidig med at teknologien er mere kompakt og energieffektiv.

Lyd fra Bose

For nogen tid siden antydede Epson et samarbejde med Bose, og nu er resultatet her. Alle Lifestudio-modeller har et integreret højttalersystem fra Bose samt Bluetooth-understøttelse og Dolby Audio. Det betyder, at projektorerne kan bruges uden et separat lydsystem – selv om mange nok vil ønske at tilslutte dem til eksterne surroundhøjttalere eller en soundbar for at få den fulde biografoplevelse.

Annonce

Smart-TV med Google

Med Google TV er der adgang til over 400.000 film og serier på tværs af streamingtjenester. Brugere kan logge ind med deres egne profiler, og Chromecast er indbygget for nem deling af indhold fra mobiler og tablets.

Lifestudio Grand – flagskibet i serien

ls670 scene1 sound aspect
Epson Lifestudio Grand. (Foto: Epson)

Samtidig lancerer Epson Lifestudio Grand EH-LS670, en ny UST-laserprojektor med ultrakort kastelængde. Vi taler 4K PRO-UHD-opløsning, 3.600 lumen lysstyrke og et massivt billede på op til 120 tommer – selv når projektoren kun er et par centimeter fra væggen. Også her er lyden signeret Bose.

Med et kontrastforhold på 5.000.000:1, HDR10-understøttelse og AI-drevet billedbehandling siger Epson, at den kombinerer knivskarpe detaljer og levende farver. Grand er også skræddersyet til gaming med lav input lag (<20 ms) og ALLM-tilstand. Tilslutningerne omfatter Wi-Fi 6E, Bluetooth 5.2 og tre HDMI-indgange, herunder en med eARC.

Modeller og priser

  • Epson Lifestudio Grand EH-LS670 – 4K PRO-UHD UST laser, 3.600 lumen, Sound by Bose. Prisen kendes endnu ikke.
  • Epson EF-72 – 4K Pro-UHD, 1.000 lumen, LED-ambientlys, USB-C, lyd fra Bose.  Prisen kendes endnu ikke.
  • Epson EF-71 – Full HD, 700 lumen, kompakt design. 7.999 kroner.
  • Epson EF-62B/N – 4K Pro-UHD, 700 lumen, flere farvemuligheder. 6.999 kroner.
  • Epson EF-61W/G/R – Full HD, 700 lumen, flere farvemuligheder. 5.499 kroner.

Epson lancerer også et justerbart gulvstativ (ELPFS01) og en trådløs karaokemikrofon (ELPKM01) som tilbehør.

De nye Epson Lifestudio-projektorer er tilgængelige i butikkerne i denne måned, med undtagelse af Grand, som kommer i november.

 

(f. 1981): Journalist. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Han er ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD

Tilbud - 4 uger 4 kr.

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
4 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Kraftfuld receiver til en komplet hjemmebiograf

Verdens største basmonster!

Godt nyt til Sennheiser-ejere

Biografbillede 1-2-3?

Tag projektoren med på tur

Biografglæde i 4K – uden at lænse tegnebogen?

XGIMI's nye projektorer bliver mere bærbare

Nye JBL-soundbars med AI-lyd

Er dette verdens første projektor med subwoofer?

Dolby og TCL "flexer" med ny lydteknologi

Sonys projektorer er tilbage i Europa efter to måneders pause

Kraftværker til hjemmebiografen fra Marantz