I disse dage skulle årets high-end-messen i München være løbet af stabelen. Men som alt andet er den desværre aflyst på grund af coronavirus. Vi synes dog ikke, at L&Bs læsere skal snydes for en messereportage. Derfor bringer vi i denne weekend gensyn med tidligere München-messer.
På den store high-end-messe i München finder man alt det nyeste inden for tung hi-fi. På vores besøg på messen så vi naturligvis masser af ny digitalteknologi og trådløse, netforbundne produkter. Men der var også en del, der havde taget et helt andet og mere tilbageskuende spor.
Side om side med klasse D-forstærkere på tusinder af watt finder man således single-endede triode-rørforstærkere med encifrede watt-tal. Det ligner ren nostalgi, men det gjorde også vinylpladens genkomst for få år tilbage. Og i dag er pladespillere allemandseje.
Når man har sagt “single-ended”, må man imidlertid også sige “hornhøjttaler”. For selv om hornhøjttalerne er en teknologi, der havde sit højdepunkt før Anden Verdenskrig, har de højeffektive højttalere deres tilhængere. Og at dømme efter udvalget på High End 2018 bliver de flere og flere.
Annonce
NB! Redaktionen præciserer, at rejse og ophold var betalt af FinkTeam.
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.