Wiim Pro Plus streamer

Ny version af den bedste budgetstreamer.

Lifestyle 6 1920x1281 1

Foto: Wiim

Den lille Wiim Pro er den bedste budgetstreamer med en stor margin. Med højopløst streaming og bit-perfect er det en no brainer til prisen.

Men nu kommer den i en udgave, som Linkplay Technology kalder Audiophile-Grade. Den store forskel er en bedre digitalkonverter end den, der bruges i Wiim Pro. Plus-udgaven er udstyret med en AKM 4493SEQ DAC, som siges at have et lavere støjgulv og endnu mindre forvrængning: 120 dB (A-wt) støjgulv og THD+N nede på -110 dB fra 44,1k til 192k.

Ikke mindst takket være et bedre printkortlayout og forbedret strømforsyning og clock.

Lifestyle 1
Foto: Wiim

DAC’en bruger noget, AKM kalder Velvet Sound Technology, som ikke er beskrevet særlig godt i pressemeddelelsen, men som skulle bidrage til mindre forvrængning og bedre dynamik.

De analoge indgange kan også konverteres til digitalt signal, og Plus er udstyret med en Burr-Brown Audio PCM1861 analog til digital processor fra Texas Instruments med 32-bit / 192 kHz.

Den understøtter en bred vifte af streamingtjenester, heriblandt AirPlay 2, Alexa Casting, Spotify Connect, TIDAL Connect, Qobuz, Amazon Music, TIDAL, Deezer, TuneIn, iHeartRadio og Chromecast Audio – og ja, den bliver Roon Ready i en kommende opdatering. Som også vil omfatte en parametrisk equalizer.

Pris og tilgængelighed

Lifestyle 5
Foto: Wiim

Streameren har analoge ind- og udgange samt optiske og koaksiale tilslutninger, ethernet og wi-fi. Den understøtter også stemmestyring med Siri, Alexa og Google via den medfølgende fjernbetjening. Der findes desuden en app til streameren, hvor du kan konfigurere og vælge indstillinger for forbindelser, EQ-indstillinger og meget mere.

Plus-udgaven kommer i butikkerne i løbet af august til en pris på 2.000 kroner.

Læs også TEST: Wiim Pro Med både Chromecast Audio og AirPlay 2 er Wiim Pro den bedste musikstreamer i sin klasse.
Læs videre
Exit mobile version