Verdens dyreste højttalere

D&W Aural Pleasure laves i 18 karat guld!

Da vi troede, vi havde set alt indenfor uopnåelig high-end, kommer engelske Hart Audio med det, som sandsynligvis er verdens dyreste højttalere – og det med god margin! D&W Aural Pleasure koster den nette sum af 3.700.000 britiske pund, eller omtrent 34 millioner kroner!

Ja, du læste rigtig. Fireogtredive millioner kroner!!! For et par højttalere.

En kraftig medvirkende årsag til den astronomiske pris er selve kabinetterne, som er støbt i 18 karat rent guld og vejer 50 kilo stykket. Normalt, når vi taler om ultra high-end, drejer det sig om mandshøje søjler spækket med eksotiske højttalerelementer og med evnen til at spille lige så højt som et koncertanlæg. D&W Aural Pleasure er derimod meget kompakte og placeringsvenlige.

Stativhøjttalerne er bare 40 cm høje plus stativ og bruger et koaksialelement fra Tannoy sammen med en ekstra ScanSpeak superdiskant på toppen. Aural Pleasure har en høj følsomhed på 97dB/1W/1M, en impedans på 5 ohm, mens frekvensgangen opgives til at række fra 47-37.000Hz. Ikke noget dybbas-monster med andre ord.

Hensigten med guldkabinetterne er angivelig at lave et meget rigid og stift kabinet, som er mindre udsat for resonanser end traditionelle MDF-kabinetter.

Gulvmodellen må imidlertid ses som et rent PR-projekt, da den kun bliver produceret i ét eksemplar. Aural Pleasure-højttaleren er og også tilgængelig i varianter lavet af sølv til cirka 2 millioner kroner parret og bronze til ca. 400.000 kroner…

Finansverdenen har traditionelt set haft guld som en sikker investering. Så hvem ved, måske disse højttalere vil blive endnu mere værd over tid?

Hart Audio

Les videre
Exit mobile version